Neppe havde jeg faaet fast Fod i enkelte af Petersborgs Krese, før jeg tog til Helsingfors for at holde Foredrag der. Jeg rejste fra Kl. 7 Aften til 9 Morgen med Iltog og talte første Gang samme Aften. Jeg opnaaede den Aften og de følgende Bifald og Fremkaldelser, men havde dog ingen ret Tilfredsstillelse af min Optræden, thi Bifaldet skyldtes det Mindretal, som forstod, mens Flertallet kun højst mangelfuldt begreb mit Dansk; ja jeg modtog Opfordringer til hellere at anvende det tyske Sprog.
Imidlertid havde jeg Glæde af en festlig Sammenkomst, hvortil en Kres af Velyndere indbød mig, der maaske ikke var meget stor, men saare udsøgt, og hvor der blev mig den hjerteligste Modtagelse til Del. Et Digt til min Ære blev foredraget; oprigtigt mente og veltalende Toaster |195| blev udbragte, og flere af de Tilstedeværende holdt Interessen for mig vedlige gennem mange Aar, saa de, da jeg næste Gang talte i Helsingfors, 21 Aar derefter, kom mig med usvækket Venlighed i Møde.
Dog det var ikke Bekendtskabet med de finske Beboere af Byen, der senere fik størst Betydning for mig, men Bekendtskabet med en russisk Familie, der var taget ind paa Societetshuset samtidigt med mig og med hvem jeg forblev forbunden en Snes Aar. Violinisten Leopold Auer[I] var, ledsaget af sin Frue[II], kommet til Helsingfors for at give en Concert. Straks efter min Ankomst mødte Parret mig i Hotellets Forhal, og da Hr. Auer[III] kendte mig af Udseende, tiltalte han mig. I en Haandevending var jeg som gammel Bekendt af den elskværdige, musikalsk højtbegavede Mand og hans indtagende, ualmindelige Frue.
Nadejda Jevgenievna Auer[IV] var da tredive Aar gammel, cendrée af Haarfarve, yndefuld i sine Bevægelser, med Russerindens kosmopolitiske Aandspræg, iøvrigt fransk af Dannelse som af Sprog. Hun skrev altid Fransk og kun ufuldkomment Russisk, hvorvel hun var af rent russisk Blod. Hendes Aand var kunstnerisk anlagt, og hun nærede en Slags Andagt overfor Literaturens Værker, skønt al Følsomhed laa hendes Væsen fjern. Hun havde omgaaedes de betydeligste Mænd paa Musikens Omraade og mange fremragende Personligheder af andre Kunstarter. Hun var verdensdannet og sjælfuld, nær ved at skamme sig over sit Følelsesliv, iøvrigt livfuld og ildfuld, en skarptskuende Kvinde og en øm Moder. Hendes gode Forstand og sikre Smag har senere i mange Aar været vejledende for mig, og hendes Hengivenhed har ikke svigtet.
Vi foretog Udflugter udenfor Helsingfors i Forening. Vejret var i Midten af April foraarsagtigt trods den Is, der |196| dækkede Havbugten. Da Parret[V], nogle Dage før jeg, vendte tilbage til Petersborg, var det en Aftale, at Bekendtskabet skulde fortsættes dèr.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
