Medens jeg ofte søgtes af hjemlige Forfattere som Viggo Stuckenberg[I] eller Laurids Bruun[II], hvis første Skridt jeg stræbte at jævne for dem og som senere skulde holde de Løfter, de dengang gav, og af enkelte Forfatterinder som Alvilde Prydz[III] og Massi Bruhn[IV], fik jeg dels Besøg af mange fremmede Literatorer som Julius Grosser[V], dels mange Breve fra udenlandske Skribenter, der havde vundet et Navn eller skulde vinde sig et. Blandt dem var den amerikaniserede Nordmand Hjalmar Hjort Boyesen[VI], Professor ved et amerikansk Universitet og særligt inde i tysk Literatur og Aandsliv, der sendte mig en lang Kærlighedserklæring og skrev en Afhandling om mig i en amerikansk Revue. Han kom ogsaa snart derefter fra Amerika og gjorde mit Bekendtskab. Hæderlig af Karakter, en Pryd for sine Landsmænd i de Forenede Stater, elskværdig og dannet, men hæmmet i sin Aands Rørighed ved Frygten for at give nogetsomhelst Anstød (særligt ved Frygten for at saare sin engelsk-amerikanske Familie ved en Udtalelse eller Mening, der ikke syntes selskabelig korrekt) var Hjalmar Hjort Boyesen[VII] ude af Stand til at udvikle Originalitet. Han var tidligst blevet paavirket af Bjørnson[VIII], havde senere været underkastet amerikansk og tysk Indflydelse, havde vundet Spielhagens[IX] Venskab, og var en helt igennem frisindet, men ogsaa helt igennem uoprindelig og forsigtig Mand.
|183| Forsigtighed var den Egenskab, som mindst kunde tillægges en anden stræbende Aand, som paa dette Tidspunkt fra Udlandet henvendte sig til mig og sendte mig sine første Arbejder, Østerrigeren Hermann Bahr[X]. Han var da ivrig Socialist og havde i et vittigt Flyveskrift hævdet den rene Marxisme mod den aldrende Schäffle[XI] (S.: Die Aussichtslosigkeit† des Socialismus, B.: Die Einsichtslosigkeit des Herrn Schäffle). Han havde da skrevet et Skuespil, hvis dramatiske Mangler han betonede stærkere end jeg, men som røbede en livfuld og tankerig Aand, anlagt til Oprør mod Vedtægt. Hans Smag var ikke sikker; hans Roman Die gute Schule stødte mig ved Uskønhed; men han var øjensynligt en af Fremtidens Mænd.
Medens Hermann Bahr[XII] i den sydtyske Literatur dristigt og uden at vække Anstød behandlede kønslige Problemer, var man i Norden paa dette Punkt som paa andre langt tilbage. Christian Krohgs[XIII] humane og uskyldige Bog Albertine, der behandlede den tvungne Prostitutions Afskyelighed, affødte et saadant Skandal-Skraal, at jeg i den Anledning ansaa mig forpligtet til at rette et aabent Brev til Romanens Forfatter.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
