Det var nødvendigt at nævne nogle Enkeltheder for ikke at svæve i det Almindelige. Men disse Enkeltheder giver ingen Forestilling om hvad mit andet, næsten fjerdingaarlange Ophold i Varshav kom til at betyde for mig. Det |158| gav mig efter det sidste afskyelige Aar i Kjøbenhavn min Frejdighed tilbage, ikke just min Selvtillid, thi den var ikke bleven svækket, men den dybe Følelse af, at aldeles Ingenting afhang af min Stilling i Hjemmet, hvor uanselig den end var og blev.
Jeg yndede ikke dengang store Ord og ynder dem lige saa lidet nu. Men jeg havde her i Varshav ikke blot genfundet mit gamle Held, idet disse Foredrag, jeg med Uro og den omhyggeligste Agtpaagivenhed udarbejdede, lykkedes for mig. Jeg havde desuden den sikre Følelse af, at jeg for nogle Uger havde sat en hel Nation i Bevægelse, ikke blot havde vundet dens Yndest, men bragt den en Impuls. De Timer, da hine Foredrag blev indstuderede, er forblevne i min Erindring som nogle af de smukkeste, jeg har levet, intime som de var.
Uden en enkelt Families Hengivenhed havde jeg aldrig kunnet tilfredsstille alle de Krav, jeg stillede til mig selv i sproglig Henseende og i Henseende til Diktionens Sikkerhed. Endnu mindre havde jeg kunnet faa mine Foredrag oversatte paa Russisk til Apuchtins[I] Censur i den korte Tid, der var mig levnet dertil. Frøken Jozefa Szebcko[II], som jeg under mit første Ophold i Alt havde set nogle Gange i Selskab, havde med slaviske Damers Sprogtalent lært sig Dansk til Fuldkommenhed i det Aar, som var gaaet hen. Hun, der kunde Fransk langt bedre end jeg, var mig behjælpelig med Oversættelse til Fransk af hvert Blad, jeg skrev, alt som det kom fra min Pen. Hendes unge, 28aarige Moster, Sophie Rutkiewicz[III], et Vidunder af Godhed og Begejstring, oversatte samtidigt Blad for Blad paa Russisk, saa neppe havde jeg fuldendt mine Foredrag paa Dansk, før de forelaa udarbejdede i tre Sprog.
Af de to Søstre Szebeko[IV] døde den da nittenaarige Lola[V], en Gazelle af Ynde, med den ganske unge Piges Slagfærdig|159|hed og Kækhed i sit Væsen, blot et Par Aar derefter. Den ældste gjorde, som ovenfor berørt, 25aarig, som hun dengang var, ikke blot paa mig, men paa alle, som kendte hende, Indtryk af overordenlig Karakter. Maleren Horowitz[VI] sagde en Dag: »Ifald jeg skulde male en Heltinde, vilde jeg aldrig udbede mig anden Model end Frøken Jozefa[VII].« Og da man forelagde den unge Mosczinski[VIII] et Album, hvori han blandt andre Spørgsmaal skulde besvare dette: Hvilke Egenskaber forlanger De af en Heroine? skrev han: Jeg vilde aldrig kræve andre end dem, min Kusine Jozefa[IX] har.
Det var nødvendigt for mig at faa en Mængde Enkeltheder af polske Digtninge, som ikke eksisterede i noget mig tilgængeligt Sprog, oversatte fra Bladet paa Fransk, sammenligne dem med andre og overveje dem kritisk, og det var mig ikke mindre nødvendigt at lære den korrekte Udtale af talrige, for en nordisk Tunge vanskelige, polske Navne. Desuden vilde jeg gennemgaa og indøve mine Foredrag paa Fransk, saaledes, at jeg forud var klar over enhver Betoning, enhver Pause, ethvert Forte og Piano. Ikke at jeg altid kom til at sige det, som det var indøvet; men jeg vilde ikke lade noget staa ugennemarbejdet. Aften efter Aften sad jeg da med Søstrene[X] og deres unge Moster[XI], der var utrættelige i deres Taalmodighed, i deres Hjem i Pròzna-Gaden, næsten uafbrudt arbejdende med Oversættelser fra Polsk og Gennemgaaen af Fransk. Vi havde intet andet at spise end tørt Hvedebrød, drak dertil The og en Smule Vin; men de unge Damer holdt ud med mig, i Regelen til Kl. 1 eller 2, undertiden til Kl. 3 om Natten uden at Nogen af os følte sig slap. Det var en Arbejdsidyl, som jeg ikke har oplevet den før eller siden. De unge Piger var ikke mindre ivrige end jeg selv for at disse Foredrag skulde blive en Succès og helst mer end en Succès, og naar Vanskelighederne overvandtes |160| og Arbejdet skred frem, bredte ligesom en blid Ekstase sig i det lille Rum, og jeg for min Del følte, alt som Nerverne ud paa Natten overspændtes, under den lette Anstrengelse Glimt af en mig ganske ny Art aandig Lykke.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
