Ikke faa var de Kvinder, som gjorde Indtryk paa mig ved Originalitet eller Skønhed. Der var den smukke, livfulde Fru Adelstein[I], Bennis[II] Søster, med snehvidt Haar til friske Kinder, der roligt bar sit Ægteskabs Ulykke, Mandens Blindhed. Hun havde to kønne unge Døtre, Lili og Hella, og førte et meget besøgt Hus, som jeg paa Grund af de i |156| Reglen evnerige og let melankolske Mænd, der Aften efter Aften fra deres eget Hjem søgte derhen, spøgende plejede at kalde la crèche des maris malheureux. – Der var den kvindelige Læge Fru Dobrska, som var gift med en Læge. Hun var inde i sin Videnskab som en Mand, var desuden følelsesfuld, vittig, skemtsom, undertiden trods Iagtagelsen af al Værdighed overgiven som en sorgløs, ung Kvinde. Hvor kunde hun gække En, naar hun traf En paa Maskebal!
Der var den for Polens Fortid begejstrede Frøken Koscialkowska[III] fra Wilna, der førte mig rundt i Samlinger, Biblioteker og Kirker. Med stille Andagt gjorde hun mig i den Zamoyskiske[IV] Bogsamling opmærksom paa en lille Bog, en af hendes og Polens Helte tidt havde havt i sin Haand. Der var noget i hendes Væsen, hvorom jeg senere blev erindret ved Ellen Key[V].
Der var Skønheder som den indtagende Fru Godlewska[VI], den majestætiske Dejlighed Grevinde Ostracka[VII], og højfornemme Kvinder som Grevinde Krasinska[VIII], født Potocka, Enke efter Digteren Sigismund Krasinskis[IX] Søn. Hun kaldtes Polens første Dame og var æret som en Helgeninde, fordi hun som Enke havde trukket sig tilbage til sit Gods i Tatrabjergene og tilsyneladende helt gik op i Godgørenhed og Moderkærlighed, idet hun selv ledede Opdragelsen af sin lille Søn. Hun mistede Helgenglansen, da hun til almindelig, men ikke retfærdiggjort, Forbauselse forlovede og giftede sig paany. Jeg saa hende en Dag med sjælden Anstand opføre Mazurkaen paa et Raadhusbal.
Der var videre hendes Navne og Nièce Grevinde Martha Krasinska[X], født Puslowska, hvis Mand var dannet og elegant; hun var Kusine til Konstanty Górski[XI], havde et Udtryk af sjælfuld Godhed og Blidhed, et indsmigrende, elskværdigt Væsen, var entusiastisk for Literatur, led vel Paul Bourgets[XII] første Romaner med deres Blanding af Kvindedyrkelse og |157| Erotik. Hun indbød mig til at tilbringe Sommeren paa Landet i hendes Hjem.
Der var Grevinde Lubinska[XIII] fra Litauen, en Dame, der havde lidt et uhyre Pengetab, vel af en Million Rubler, uden at bevæges ved Tabet, og som nu fandt sig veltilpas i smaa Forhold. – Der var en ung Frøken Sianozcęska[XIV] (Sjanochentska), halvt neapolitansk, halvt arabisk af Aasyn, og dog sarmatisk i sit Væsens Stil, i sin slaviske Ynde, med en vild besnærende Fortryllelse til to spillende, leende, brune Barneøjne.
Der var den mærkelige Fru Malkowska[XV], Datter af General Arnaud[XVI] og en Russerinde, men polsk af Hjertelag som af Sprog, en Dame med afvekslende Skæbner bag sig, der havde været rig og fattig og rig og i sit fattige Livsafsnit havde oprettet et Modemagasin. Hun var det modsatte af en Kvindesagsdame, men sprudlende af Iagttagelsesevne og Aand. Hun nærede Lede ved sit eget Køn: »Manden er tidt raa og dum, Gud véd det. Men Kvinden er næsten altid petite et mesquine. Ingen, der ikke har havt et Modemagasin, kan tale med om, hvad Kvinden er.«
Der var Madame Czaruska[XVII], helt Verdensdame, køn, lunefuld, hvis Velvilje jeg mistede, da Kraj i Oversættelse bragte en Artikel af mig, hvori jeg om hendes Fader, Teaterpræsidenten Godecki[XVIII], havde brugt Ordene ikke elsket. (Han havde hos Russerne gjort Afbøn for sin Søns Heltemod og derved forskertset sin Agtelse i de Indfødtes Krese.)
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
