Mine Værtsfolk modtog mig paa Banegaarden i Varshav. Den gamle Tjener kyssede heftigt mine Hænder og bragte mig Portnøglen paa et Sølvfad, som de erobrede Byers Borgere i gamle Dage bragte Sejerherren den. Der fulgte smukke Dage, snart i Hjemmet med Brzeziński[I], Benni[II], Gawalewicz[III], snart hos Leo[IV], Redaktøren af Gazeta Polska, med Sienkiewicz[V], snart hos den gode Horowitz[VI], der ikke havde glemt sit Venskab for mig. Jeg lærte ret nøje adskillige Mænd at kende, hvem jeg under mit første Ophold kun flygtigere havde set, Mænd som Sicziski[VII], Medlem af Nationalregeringen 1863, gammel Sibiriak, fast af Karakter, dæmpet og fin, Mænd som Boguslawski[VIII], der ligeledes havde maattet vandre til Sibirien paa sine Fødder, lænket til en Sidemand, nu en Journalist med Holdning, Værdighed og en noget ældre Tids patetiske Stil; dernæst Szymanowski[IX], den gamle Forfatter og Redaktør, skabt til stille Borger i en rolig Stat, hvem Kosakkerne en Nat havde bortført fra hans Familie til en Landsby i Urál, hvorfra han et halvt Aar efter vendte tilbage uden at vide, hvorfor han var bleven straffet; den muntre, joviale Komedieforfatter Lubowski[X], der under alle Skæbner bevarede sit Humør; Janiowski[XI], Rogoszinskis[XII] Ledsager paa hans Op|154|dagelsesrejser i Afrika, en tiltalende, alvorlig Mand. Straks de første Dage modtog jeg Indbydelser fra smukke Damer som den statelige og fine Fru Kretkowska, der havde tilbragt Aar i Sibirien, store Damer som Grevinde Walewska[XIII], kloge Mænd som Polens første Læge Baranowski[XIV], højkonservative Aristokrater som Louis Górski[XV], der ikke misbilligede mit nære Venskab med hans Brodersøn.
Jeg lærte lærde Mænd som Historikeren Jarochowski[XVI], Arkivaren Pawinski[XVII] at kende, ja saa at sige den hele literære og kunstneriske Verden i Varshav. Ret nær kom jeg Swietochowski[XVIII], der uegennyttigt støttede mig med sin aandrige Pen. Sienkiewicz[XIX] viste mig megen Opmærksomhed og sendte mig sine fine Fortællinger, hvoriblandt de ganske smaa som Englen eller Fyrvogteren tiltalte mig mest. Med Digteren Boleslaw Prus[XX], der oprindeligt var Haandværker, men havde arbejdet sig frem til høj Kultur, havde jeg lange Samtaler bl. a. om abstrakt æstetiske Spørgsmaal som om det gyldne Snits Skønhedsværdi, hvorpaa han selvstændigt var faldet uden at kende Zeisings[XXI] Forskninger derom. Virkeligt Venskab følte jeg for Kunstkritikeren Antoni Sygietinski[XXII], der dengang stod ene med moderne Syn paa bildende Kunst i Omgivelser, som endnu dyrkede en gammeldags, literært idealistisk Opfattelse af Malerkunsten og lagde ringest Vægt paa det Maleriske i den.
Stor Opmærksomhed vistes mig af Polens rigeste Mand, Stanislaw Kronenberg[XXIII], der var gaaet med som frivillig i den fransk-tyske Krig og paa Valpladsen forfremmet til fransk Officer, en overordenlig smuk og gennemdannet Mand, der havde ægtet en Russerinde. Blot et Aar derefter ramtes han af et Slagtilfælde, der berøvede ham Forstanden.
Udbytte havde jeg af det ret nære Bekendtskab med Præsten Chelmicki[XXIV], nær Ven af Sienkiewicz[XXV], en af de faa katolske Gejstlige, hvem det stod frit for at bevæge sig i |155| Selskabslivet i alle Krese, gaa i Teatret og overhovedet vise sig paa Steder, som Præster ellers holdt sig tilbage fra. Han kørte halve Dage rundt med mig, da det gjaldt om at rydde de Hindringer af Vejen, som optaarnede sig for Afholdelsen af mine Foredrag.
Ogsaa ganske unge Mænd omgikkes jeg, som en Student Demby[XXVI], der havde kastet sin hele Hengivenhed paa mig (og formodenlig glemte mig Aaret efter); han samlede paa Portræter og Tanker af mig, skønt jeg gjorde mig lystig nok over ham derfor; dernæst den unge Mosczinski[XXVII], medicinsk Student og Socialist, en af de Ynglinge, for hvis Fremtid man maatte frygte, da han var alvorlig, arbejdsom og troende paa sine Ideer; endelig var der først og sidst min Yndling, Konstanty Górski[XXVIII].
Jeg gjorde den selvstændige, entusiastiske Digterinde, Marja Konopnicka[XXIX], et langt Besøg, hvorunder hun læste for mig sine Digte Credo og En fri Arbejder. Jeg saa hos den udmærkede Maler Falad[XXX] de værdifulde Malerier, hvorpaa han arbejdede i sit Atelier, og hos den lille Maler Koloszinski[XXXI] hans historiske Samling af Malerier, Grev Mnizech og hans Hustru, August den Stærke[XXXII] og Fru Orszelska[XXXIII], tilligemed hans dejlige Samling af Guld- og Sølvmors-Silkeskærf, over hvilke jeg drømte mig tilbage til de Tider, da de bares til broderede Dragter.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
