Det meste af Januar 1886 gik tabt for mig under stærke Feberanfald med fortsat Søvnløshed. I Maanedens Slutning rejste jeg direkte til Varshav; det vil sige, som det dengang var nødvendigt, over Hamborg til Berlin.
I Hamborg traf jeg paa Gaden Frits Thaulow[I], hvem jeg i længere Tid ikke havde set og som havde gennemlevet alvorlige Skæbner i Mellemtiden. Der var sket et og andet, som havde kunnet skille os ad; men vi spiste Frokost sammen og havde Glæde af hinandens Selskab. I Berlin modtog Konstanty Górski[II] mig paa Banegaarden og førte mig med den Paastand, at hans Fætter Josef Koscielski[III] ellers ikke vilde tilgive ham, med sig til Dressels bekendte Restaurant, hvor et helt polsk Selskab sad tilbords. En dansk Kellner i Etablissementet løb mig i Møde og hilste mig paa Dansk med Udbruddet: »Jeg opvarter desværre ikke ved Deres Bord.« Der blev drukket megen Champagne til min Ære og sagt mig, at »Alt i Varshav stod rede til min Ankomst«. Rygtet havde gaaet, at Politidirektøren vilde negte mig Tilladelse til Foredrag, men det forholdt sig ikke saadan.
Ved Grænsen i Alexandrowo saa det truende ud. Man lod mig vente paa Undersøgelsen af min Bagage; over hundredes |153| Pas blev raabt op før mit, indtil jeg var ene i Rummet. Jeg var allerede vis paa at blive tilbagevist; thi at jeg var den sidste, kunde umuligt være et Tilfælde. Da kom den højeste Embedsmand, saa mig ind i Øjnene, nævnte mit Navn og sagde paa Fransk: »Jeg er Polak. Alle Aviser er fulde af Deres Ankomst til Varshav. Kan jeg være Dem til nogen Nytte? underrette Deres Venner telegrafisk?« – Imidlertid havde nogle underordnede aabnet min Kuffert og vilde udtage Alt; men han sagde paa Russisk: Ingen Undersøgelse!
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
