9.

Efter Dags og Nats Rejse kom jeg om Morgenen den 4. Februar 1885 for første Gang til Varshav. Benni^[I]Karol Benni (1843-1916): polsk læge. modtog |106| mig og kørte mig til min Overraskelse ikke til et Hotel, men til en Privatbolig, hvor mit Navn stod paa Døren, og hvor en stor, meget smuk Lejlighed med prægtige Møbler og to Tjenere stod til min Raadighed. Jeg behøvede blot at ringe, saa bragtes der mig et Maaltid.

Op ad Dagen løstes Gaaden for mig, idet min Vært Dr. Jan Brzeziński^[II]Jan Brzezinski (født 1850): polsk læge og skribent. , som beboede Etagen paa den anden Side af Trappen, indfandt sig for at hilse paa mig og førte mig over til sin unge skønne Frue. Han var en Verdensmand, smuk, klar og elegant, hun en sjælfuld og dybt beskeden Kvinde, begge livsglade og verdslige, men paa samme Tid i høj Grad aandeligt interesserte. De er forblevne mine trofaste Venner Livet igennem.

To Timer efter min Ankomst var jeg indbudt til en hel Række Festligheder, der i den næste Uge skulde afholdes for mig. En Luftning af hjertelig Hengivenhed, lidenskabelig Velvilje, Beundring og Smiger slog mig i Møde og rev mig med sig som i en Hvirvel. Dagene var saa indtryksrige, at jeg i første Øjeblik næsten ikke kunde sondre; der forestiltes vel mindst fyrretyve nye Ansigter for mig i Døgnet, og jeg kom ingen Nat i Seng før Klokken fire. Jeg saa det mest mulige i den kortest mulige Tid. Det var som om Timerne maatte briste og sprænges af Indhold.

Dog ikke den hjertelige Modtagelse og ikke Festlighederne var det, som betog mig; men den Følelse, at ingensteds hørte jeg for min Del mere hjemme end her, i det forfærdelige Voldsherredømmes og det energiske Frisinds By, og da det nu syntes som om, ved et besynderligt Valgslægtskab, det polske Folk havde sluttet mig ind i sit Hjerte og betragtede mig næsten som en af sine egne, idet man paastod, at mine Bøger havde strygende Afsætning og at ingen fremmed Forfatter læstes som jeg, saa følte jeg med |107| Naturnødvendighed mit Væsen potenseret, og en sværmerisk Kærlighed til Polen og Polakkerne fyldte mit Sind.