10.

Dette Polen, som jeg anede mere end jeg kendte det, traadte mig afvekslende for Øje i mange Former. Daglig kom der Deputationer for at anmode mig tage Del i et eller andet, saaledes en Deputation af unge Piger for at bede mig »blot i tyve Minutter at hædre et Velgørenhedsbal ved min Nærværelse«. Jeg saa i denne Ungdoms friske Ansigter et Genskin af polsk Livslyst under Sorger og Farer. Mest fængsledes jeg dog af de ældre Mænd og Kvinder, der havde siddet deres ti til tyve Aar landsforviste i Sibirien. En Aften, da jeg i en udsøgt Kres hos min Ven Benni^[I]Karol Benni (1843-1916): polsk læge. lærte alle endnu levende Medlemmer af Nationalregeringen 1863 at kende, var 200 Aars Sibirien forsamlet i én, ikke synderlig stor, Dagligstue. Den smukke og statelige Dame, jeg førte tilbords, havde tilbragt tre Aar der. – En af de fornemme Damer, jeg først lærte at kende, var Grevinde Maria Walewska^[II]Maria Walewska (ukendt fødsels- og dødsår): polsk grevinde. F. Przedziecka., ud af hvis Navn et historisk Minde klang.

Et stærkt Indtryk modtog jeg af Polens mest fejrede Skuespillerinde Helena Modrzejewska^[III]Helena Modrzejewska (1840-1909): polsk skuespiller. , der skulde til Amerika paa sin aarlige Runde, men var blevet et Par Dage for min Skyld. I hendes Skikkelse, der var henrivende som Mona Lisas med ikke mindre vemodig gaadefuldt Udtryk, var det mig, som traadte Polens Musa mig imøde. Hun havde iøvrigt i Ansigtets Snit, i Øjnenes Stilling og Udtryk noget, som genkaldte Portræterne af Mickiewicz^[IV]Adam Mickiewicz (1798-1855): polsk forfatter. , gnistrende og smeltende i samme Nu. Høj og slank som hun var, og vemodig ved allerede at være de Fyrretyve nær eller have dem bag sig, var hun som et Indbegreb af den inderligste slaviske Ømhed og den fineste polske Ynde.

|108| Den Mand, der havde ladet mine Skrifter oversætte paa Polsk (desværre fra Tysk) og hvem jeg mest skyldte, at jeg var kendt og læst, var Føreren for den fritænkerske og fra alt Fædrelanderi frigjorte Ungdom, Aleksander Swietochowski^[V]Aleksander Świętochowski (1849-1938): polsk forfatter. . Det var en smuk Mand med fast Karakter og betydelig polemisk Evne, dengang endnu yderst populær som Positivismens Talsmand, i senere Tider noget fortrængt fra sin Førerstilling.

Den Mand, hvem jeg fra først af havde staaet nærmest, Lægen Karol Benni^[VI]Karol Benni (1843-1916): polsk læge. , var sikkert af alle de Mænd, jeg lærte at kende, den som ved sin dybe, glødende Patriotisme bidrog mest til at vække mine varme Følelser for Polen og holde dem vedlige. Af Naturen snarere konservativ end radikal, forenende et dybtgaaende Frisind med stærk Pietet, var han Dag ud, Dag ind optaget af Tanken paa Polen, mens han som fremragende Læge røgtede sin Gerning. Han havde det stadigt aarvaagne Fædrelandssind, som kræves af en Minister.