Levned, 3 (1908)

13.

Blandt Personligheder, hvis varige Bekendtskab jeg i de Dage gjorde, maa jeg nævne Digteren Maryan Gawalewicz[I], Huset Brzezińskis nære Ven, et lyst Hoved med europæisk |111| Kultur, talentfuld Digter og virksom Journalist, der i Ydre og Væsen mindede mig en Smule om min stockholmske Ven, Gustaf af Gejerstam[II], ligesom Dr. Karol Benni[III] erindrede mig en Smule om min kjøbenhavnske Ven, Lægen Dr. Ferdinand Levison[IV].

Nær forbunden blev jeg i hin første Uge af mit ældste Besøg i Varshav videre med den bekendte Politiker, Godsejeren Josef Koscielski[V], Medlem af det prøjsiske Herrehus og dengang desuden af den tyske Rigsdag. Han indtog i hine Aar ved Kejser Wilhelm IIs[VI] Yndest en Magtstilling, der senere gik tabt paa Grund af en ret uskyldig, men patriotisk Tale, holdt ved Aabningen af en polsk Udstilling i Lemberg. Koscielski[VII] var en meget smuk Mand, lidt Digter, udmærket Taler, varmtfølende Fædrelandsven med en stor Herres Sindelag og Holdning. Han havde da nylig ægtet Datteren af den bekendte Jan de Bloch[VIII], en af Polens rigeste Mænd, senere saa berømt ved sit store finansielle Værk imod Krig imellem de europæiske Magter.

Med Koscielski[IX], Benni[X] og Brzeziński[XI] blev jeg saa god Ven, at jeg blev Dus med dem alle.

Et hjerteligt Venskab indgik jeg ogsaa med en ung Mand af ualmindelige Aandsevner og sjælden Skønhed, Konstanty Górski[XII], der lige straks sluttede sig til mig og med hvem jeg forblev i mangeaarig Forbindelse. Han tilhørte en af Polens mest ansete, konservative Familier, var selv moderne i sin Aandsretning og vellidt allevegne, da hans Bevægelser og hans Udtryksmaade havde samme Ynde. Man følte sig vel tilmode i hans Nærhed. Han blev Docent i Literatur- og Kunsthistorie i Krakow, senere stillet i Spidsen for et polsk Institut i Paris, der gjorde Fyldest som en Art privat Konsulat eller Ambassade for de i Frankrig sig opholdende Polakker, er derefter vendt tilbage til Galizien paany.

|112| I Varshav levede dengang den berømte, i Ungarn fødte, Portrætmaler Leopold Horowitz[XIII], der viste mig Hengivenhed og ønskede at udføre mit Portræt. Da jeg blot kunde ofre nogle faa Timer, indskrænkede han sig til at udføre Billedet i Sortkridt. Det kom efter Sigende til at ligne mig godt, som jeg dengang saa ud.

Jeg overværede en Del pragtfulde Fester som Raadhusballet, hvor jeg for første Gang saa Mazurkaen danset, og en stor Fest hos en af Byens rigeste Mænd, Grevinde Walewskas Broder, Grev Przedziecki[XIV], hvor man roste min »gode Syntaks« i det franske Sprog, formodentlig fordi Udtalen lod et og andet tilbage at ønske.

  • Forrige afsnit: 12.
  • Næste afsnit: 14.

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.