Den Sommer nød jeg intet andet Landliv end et kort Ophold paa den mig saa kære Ø Møen, hvor jeg arbejdede paa min Bog om Berlin, der begyndte at udkomme i Hefter; jeg skrev Afhandlingen om Feltmarechal Moltke[I]. Derpaa vendte jeg tilbage til Kjøbenhavn i Haab om at kunne deltage i den Fest, Kommunen gav den udmærkede Skare af europæiske Læger, som dengang samledes til et stort Lægemøde i Danmarks Hovedstad. Men jeg modtog ikke nogen Indbydelse. Dog blev Lægemødet af Betydning for mig. Dels søgte ikke faa af de fremmede Læger mig op til en enkelt, undertiden lærerig Samtale, dels vandt jeg ved dette Møde et Venskab, der varede ved. Jeg fik en Dag Besøg af den polske Læge Karol Benni[II] fra Varshav, den første Polak, jeg kom til at staa nær, og hans Hengivenhed for mig, hvis Bøger han i mange Aar havde været kendt med, var overordenlig og udholdende. Det var sikkert gennem hans Forbindelser, at jeg modtog den første Indbydelse til at holde Forelæsninger i russisk Polen og derved lærte Forhold og Mennesker at kende, der blev betydningsfulde for min Udvikling.
Imedens arbejdede jeg paa at gøre min Bog om Holberg[III] – oprindeligt seks Forelæsninger – færdig til Trykken, |88| saa den kunde udkomme til Holbergs[IV] Tohundredaarsdag. Maleren Hans Nicolaj Hansen[V], hvem jeg længe havde kendt og med hvem jeg nu traadte i nærmere Berøring, forsynede min Bog med smukke og poetiske Vignetter. Skriftet fik en ret god Modtagelse, men blev ikke den Succes, som Forlaget havde ventet og jeg selv haabet paa.
I »Foreningen til Oplysningens Fremme blandt Kjøbenhavns Arbejdere« holdt jeg et Foredrag om Holberg[VI], der blev stenograferet og udgivet blandt Studentersamfundets folkelige Smaaskrifter. I dets Slutning sagde jeg:
Naar De i Anledning af Tohundredaarsfesten for Holbergs[VII] Fødsel læser i alle Aviser om den store Glæde, der er over at vi har Holberg[VIII], naar De hører de mangfoldige pæne og fine Folk bevidne, hvor de elsker Holberg[IX] – saa tro dem ikke, tro dem ikke!
Hvad vil det sige, at elske Holberg[X]? Det er saa simpelt som noget: Det er at elske det, han elskede, og at hade det, han hadede. Men tror De egentlig, at de Mennesker, som officielt i vore Dage har været saa ivrige for at lægge deres Kærlighed og Hyldest for Dagen, elsker og hader som han? Det at elske Holberg[XI], det vil sige: som han at elske prøvende Fornuft, Fremskridt, Arbejd for Menneskenes Vel; det vil sige, som han at hade Fordom, Lavsaand, Dumhed, Tryk af den gamle, stivnede Vanes Herredømme. Jeg tror ikke, at De, der i vore Dage behersker den offenlige Mening, gør det.
Denne Advarsel var ikke ubeføjet. Holbergs[XII] Mindefest var hvad Slotsbranden nogle Maaneder forud havde været, en Anledning for det officielle Kjøbenhavn til at skabe sig. Min egen Stemning i dette Efteraar kom til Orde i sidste Afsnit af mit Festskrift, der i Skildringen af Holbergs[XIII] Samtid giver en vis Lede ved Menneskene Luft.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
