I Anledning af Grundtvigs[I] Hundredaarsdag blev der i Studentersamfundet afholdt en Festlighed med Taler til Grundtvigs[II] Ære. En Artikel i Morgenbladet med en køligere Vurdering af Grundtvigs[III] Fortjenester, der dels kom for sent, dels ikke var klog, satte ondt Blod og bidrog sit, gav idetmindste et Paaskud, til det nogle Maaneder derefter indtraadte Brud mellem Venstres Grundtvigianere og Fritænkere.
Venstre viste sig paa dette Tidspunkt ganske ude af Stand til at bedømme den virkelige politiske Situation i Landet. Den moderate Politiker Frede Bojesen[IV] holdt et Foredrag om Machiavelli[V] , i hvilket han beskyldte Conseilpræsi|68|denten Estrup[VI] og hans Parti for Machiavelisme, betragtede hans umiddelbart forestaaende Fald som sikkert og udbredte sig over, hvilken aaben og ærlig Politik Venstre som hans Arvtager vilde føre. Da jeg bad ham ikke raade over Bjørneskindet, før Bjørnen var fældet, svarede han, at var den end ikke i Øjeblikket dræbt, saa var den dog nu drevet saaledes ind i en Snevring, at ingen Udvej var den mulig. Hans Meningsfælle, Svend Høgsbro[VII] , udtalte sig i samme Retning, og jeg imødegik dem begge. Fremtiden viste, at deres Selvtillid var grundløs; men de glemte ikke, at jeg havde næret levende Mistro til deres Politik.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.