At mine tyske Venner ikke havde glemt mig, viste sig, da Arthur Fitger[I] tilegnede mig sit Drama Von Gottes Gnaden som jeg havde læst i Haandskrift, og Max Klinger[II] sin Serie Raderinger Ein Leben. Paul Heyse[III] havde forud tilegnet mig sit Skuespil Graf Königsmark.
I Anledning af en Nordisk Kunstudstilling i Kjøbenhavn var der her et nordisk Kunstnermøde. Da Drachmann[IV] efter sit Omslag nødigt vilde træffe sammen med mig, modtog |67| jeg ingen Indbydelse dertil. Forbigaaelsen var mig ukær, fordi jeg havde talrige Bekendte blandt dem, der indfandt sig.
Det blev opfattet som en kunstnerisk Begivenhed, at August Lindberg[V] kom hertil med sin Trup og opførte det af den nordiske Presse slet behandlede og af de officielle Teatre afviste Gengangere. Forestillingen gjorde et dybt Indtryk; Lindberg[VI] selv spillede Osvald fortrinligt, og det intelligente Kjøbenhavn besluttede at fejre den tapre Skuespiller med en Festlighed, som blev vellykket. Da jeg ved den udbragte Ibsens[VII] Skaal, blev jeg hilst og lønnet med døvende Bifald, vistnok ikke fordi det, jeg sagde, var saa godt, men fordi jeg i største Delen af Aaret 1883 var saa yndet, at man fandt Alt godt, hvad jeg sagde. Hurtigt nok skulde efter Sædvane Stemningen vende sig.
Jeg holdt stadigt under samme Tilløb mine Forelæsninger om Det unge Tyskland, skrev desuden og gav i Trykken den Række Essays, der fik Navnet Det moderne Gennembruds Mænd.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
