8.

Blandt det Efteraars Begivenheder maa jeg nævne at Niels W. Gade^[I]Niels Wilhelm Gade (1817-1890): dansk komponist. en Dag standsede mig paa Gaden, forestilte sig – hvad naturligvis var overflødigt – og førte en Samtale med mig om Poesi og Musik, særligt om min Bog Mennesker og Værker, der havde interesseret ham. En Uges Tid derefter gjorde han mig et langt Besøg, under hvilket det Aabne og Geniale i hans Væsen traadte frem. Alligevel stemte dette Besøg mig vemodigt. Han kendte ikke mig og jeg ikke ham. Berøringspunkterne mellem os var maaske ikke saa faa; men ingen frugtbar Vekselvirkning havde nogensinde fundet Sted, og nu var han 66 Aar gammel, hans Kres mig fremmed og fjern.

Et afskyeligt og rystende Indtryk gjorde Frk. Adda Ravnkildes^[II]Adda Ravnkilde (1862-1883): dansk forfatter. Selvmord paa mig. Jeg havde kun talt en eneste Gang med denne unge 21aarige Pige, da hun en Dag kom til mig for at spørge mig til Raads om et Haandskrift, hun havde sendt mig, og jeg var endnu ikke naaet til at læse hendes andet skrevne Forsøg, da hun gik ud af Livet. Uforklarligt for mig var det, at hun to Timer før hun (paa tre |69| Maader, med Gift, Kniv og Revolver) rasede mod sit eget Legem, havde siddet paa første Række under en Forelæsning, jeg holdt paa Universitetet, havde set oprømt ud, havde smilet og leet under Foredraget. Det forekom mig som om jeg maatte kunne forhindret dette Selvmord, ifald jeg havde indladt mig ordenligt med hende, og det nagede mig, at jeg ikke havde ladet hende komme oftere. Senere indsaa jeg, at om de Sorger, der drev hende i Døden, havde hun ikke villet tale med mig, og at jeg over dem ikke havde nogen Magt.