I den sidste Halvdel af August besøgte jeg Skagen. Der var da endnu ikke Jernbane mellem Frederikshavn og Jyllands Nordspids. Man kørte derop i aaben Vogn og havde Lejlighed til at lære Landskabet grundigere at kende; det indprentede sig uforglemmeligt med sine Klitter og den dybe Sand.
Paa Brøndums Hotel boede eller samledes dog dagligt en Kunstnerkres, i hvilken man befandt sig overmaade vel. Der var den originale, dygtige og djærve Marinemaler Locher[I], med sine runde Kinder og sin gode Forstand. Der var den dybe, tunge, ærgerrige Bornholmer Michael Ancher[II], der opfattede sig som en Art Vært paa Skagen og hvis Bekendtskab jeg alt mange Aar forinden havde gjort hos Julius Lange[III]. Ingen havde et smukkere Smil end han. Der var Krøyer[IV], som havde begyndt at slaa sig ned deroppe paa den smalle Landstrækning mellem to Have, som Ancher[V] (efter H. C. Andersen[VI]) havde opdaget for Kunsten, Krøyer[VII], der da endnu syntes lige trofast elsket af Guder og af Mennesker. Der var adskillige svenske Kunstnere, deriblandt den ganske unge Björck[VIII], Alles Yndling, med den umaadeligste Skov af Hovedhaar, jeg nogensinde har set, saa han til sin Fødselsdag fik foræret en Kam, der var fire eller fem Gange større end nogen Kam til Menneskehaar. Der var af Nordmænd den prægtige Eilif Peterssen[IX], gennemfin og bomstærk, den godmodige, vidtløftige, tungsindige V. Peters[X], og Entusiasten Christian Krohg[XI], der nu havde en Periode af vittig Kynisme. Det hele Selskab sad fra Morgen til Aften |66| om Bordet hos Brøndums[XII]; ustandselig spisende, drikkende, debatterende, drøftende, modsigende, fældende. Et Par Gange om Dagen rejste man sig fra Bordet og gik i Vandet. Smukke Ture foretoges til Kandestederne og til Højen, Nordstranden, hvor Landskabet var mægtigt. Vi besøgte Fyrtaarnet og saa Fuglesværmen staa imod Fyrets tykke Glas.
En Dag satte Eilif Peterssen[XIII], Björck[XIV], Krøyer[XV] og Ancher[XVI] sig omkring mig og malte mig. De to første kasserede dog deres Portrætter. Krøyer[XVII], der gjorde en Pastel, var færdig paa kun to Timer. Om Aftenerne sang Eilif Peterssen[XVIII] og Krøyer[XIX]. Den sidste Dag gaves der Champagne, Michael Ancher[XX] talte, og jeg svarte med nogle Ord om Kunst og Kunstnere paa Skagen og andensteds.
Paa Tilbagevejen saa jeg i Aalborg Lundby Krat med den høje Bakke, hvor under Krigen saa mange tapre Danske fandt Døden ved Kaptejn Becks[XXI] Uforstand. I Aarhus modtoges jeg af en hel Kres Venstremænd med Alfred Bjørnbak[XXII] i Spidsen, en flink og livlig Sjæl i et firskaarent Legeme. Han var mig oprigtigt hengiven, om han end senere, da min Sag kom for i den danske Rigsdag, af Partihensyn ikke vovede at give mig sin Stemme.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
