Jeg afbrød mine Forelæsninger for at gøre et kort Besøg i Tyskland, hvor jeg havde lovet at tale nogle Gange; tog først til Berlin, hvor min Bolig endnu stod møbleret og hvor min Familie endnu opholdt sig, gensaa der de nærmeste Venner, tog saa til Frankfurt for at tale der første Gang. Jeg gensaa Goethehuset, saa for første Gang Rothschilds[I] og Börnes[II] Huse, holdt Foredrag og gjorde Bekendtskaber. En Hovedperson var Josef Stern[III] , Redaktør af Frankfurter Zeitung, og hans udmærkede Hustru, Datter af den fremragende Frihedskæmper Guido Weiss[IV] . Blandt andre Personer i Kresen var der en lang tynd grim Nationaløkonom og Socialist med en smuk, yppig og koket Frue, der efter Sigende ved sine Venskabsforbindelser formaaede at bidrage ikke lidet til det fælles Husvæsen.
Min Frankfurter Forlægger var ivrig for at vise mig den gamle Forfatter[V] til den vidtbekendte Struwelpeter, der under Navn af den store Bastian havde skræmmet ogsaa mig i min Barndom; men vi traf ham ikke. Palmehaven imponerede mig som et overordenligt Skue.
Fra Frankfurt tog jeg lige til Bremen, hvor jeg for første Gang, som saa mangfoldige Gange siden, boede hos Arthur Fitger[VI] , der viste mig Børsen og Huset Seefarth med hans Malerier og læste skønne, da endnu utrykte, Digte for mig.
Den 7. April fejredes i Bremen 400aars Dagen for Raffaels[VII] Fødsel med en Højtidelighed, som Arthur Fitger[VIII] ganske alene havde iværksat. Han havde skrevet en Prolog, som |63| opførtes; han holdt et Foredrag; han havde oversat Raffaels[IX] to berømte Sonetter, der oplæstes; han havde foranstaltet et Transparentmaleri, som lyste over Salen; han havde endelig digtet de Sange, der blev sungne. I Kjøbenhavn fejredes der ingen Raffaelfest som rundt om i de store Kulturlande. Derimod fejrede Juristerne en Uge derefter den danske Lovs tohundredaarige Bestaaen. Den bar stærkere Mærker af Forældethed end Raffaels[X] dobbelt saa gamle Kunst.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.