12.

I Hjemmet traf et uventet Slag mig, min Broder Ernsts^[I]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. pludselige Død.

Skønt hans Blad Børstidende paa det merkantile Omraade støttede Tietgen^[II]C.F. Tietgen (1829-1901): dansk finans- og industrimand. Carl Frederik Tietgen. og var ledet med stort Maadehold, kun øvede skarp Kritik over Humbug og Svindel, var det, om saa blot paa Grund af det Navn, Redaktøren^[III]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. bar, yderst ilde set af Magthaverne, den i Kraft af provisoriske Presselove som provisoriske Finanslove siddende Regering. Literær Medarbejder var til Stadighed Henrik Pontoppidan^[IV]Henrik Pontoppidan (1857-1943): dansk forfatter. Modtog nobelprisen i litteratur sammen med Karl Gjelleup i 1917., og denne havde en Dag genfortalt en gammeltysk spøgefuld Variant af Legenden om Evas Skabelse: Gud gaar ved Aftentid gennem Paradisets Have og raaber til Adam, om han saa er tilfreds med den Kvinde, han har givet ham, hvorpaa Adam glad og henrykt kryber ud af et Buskads, hvor han har ligget skjult, og svarer: Herre, jeg er mer end tilfreds, tag blot alle mine Ribben, og gør en Kvinde af hvert!

Man skulde ikke tro det; men paa Grund af den Fortælling lagde i Begyndelsen af 90’erne i Danmark Regeringen Sag an mod et Blads Redaktør, og krævede ham idømt Fængselsstraf for Gudsbespottelse og Haan mod Religionen. Overretten gav Regeringen Medhold. Men Sagen gik til Højesteret, der til almindelig Overraskelse frifandt.

En af de unge Medarbejdere havde dernæst en Dag i en spøgefuld Artikel kaldt Tordenskjold^[V]Peter Wessel Tordenskiold (1690-1720): dansk søofficer. , visselig uden den Hensigt at forsynde sig mod Søheltens af Ingen anfægtede Ry, »den fra utallige Tændstik-Æsker bekendte Helt«. Skulde man tro det? Et Par af Datidens (og Nutidens) patriotiske Grosserere foranledigede i den Anledning en Adressestorm |378| mod Bladet, løb om paa Børsen med en Liste, hvorpaa de opfordrede til at tegne Frasigelser af det Organ, »der forhaanede de nationale Minder«. Børstidende fik ved den Lejlighed flere hundrede Frasigelser, hvad i Forhold til Bladets Oplag var af Vægt. Saa fjantet var dengang den politiske Fanatisme.

Ernst Brandes^[VI]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. blev paa alle Omraader hæmmet af Hadet. Det havde ingenlunde oprindeligt været hans Hensigt at ende som Bladudgiver. Han var en Autoritet i Børs- og Banksager; han havde stort administrativt Talent. Men han kunde aldrig opnaa den ringeste Stilling. Hans Ønske var at være Bankdirektør, og han skuffedes talrige Gange. Da han var udpeget af Handelsbankens Chef Le Maire^[VII]Chrétien Frédéric Emile le Maire (1814-1912): dansk grosserer og bankier. , som tilbød ham Direktoratet, blev hans Ansættelse forhindret af Ministeren Nellemann^[VIII]Johannes Nellemann (1831-1906): dansk jurist og politiker. Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet 1859-75. Justitsminister 1875-1896., tidligere Bankens Direktør, og af enkelte Grosserere, der særligt beærede mig med deres Had. Endog en ringere Ansættelse som Bestyrer for Nationalbankens Filial paa Lolland, en Plads, som kunde bestyres af en almindeligt begavet Kontorist, blev ham negtet. Saa nødtes han til at blive Journalist, lærte sig med ikke ringe Møje at skrive klart og godt, opnaaede Anseelse som økonomisk Forfatter. Da han, som alt berørt, ikke kunde komme ud af det med den ene af Politikens Udgivere, stiftede han stædigt sit eget Blad og satte sin Formue ind derpaa. Skønt det ikke vandt Jordsmon, vilde han ikke høre op, »for ikke at unde de andre den Triumf«. Han skyldte alligevel ved sin Død intet Menneske en Øre.

Hans Forældre^[IX]emilie-brandes;herman-brandes bar denne Ulykke med rolig Fatning, men det var som om deres Ansigter forandrede sig, og de var da 76 og 74 Aar gamle.

Hørup^[X]Viggo Lauritz Bentheim Hørup (1841-1902): dansk politiker og redaktør. skrev om Ernst Brandes^[XI]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. disse træffende Ord: »Han satte sin Stolthed i at være den rene og skære praktiske Forstand. Mod al Slags genial Forfløjenhed stillede |379| han en lun Skepsis og en sejg Materialisme. Det Felt, der var hans eget, holdt han indenfor snevre Grænser og han vogtede sig vel for at sætte Foden udenfor hvor han ikke kunde bunde.«

»Mulig var der noget af en Parade i dette lidt overdrevne Fornuftstandpunkt. Det kunde være valgt halvt paa Trods og for Modsætningens Skyld; han vilde afskære enhver Sammenligning, hvor han ikke tænkte paa nogen Konkurrence, og han var sikrere paa sin egen Domæne, naar han valgte den i størst mulig Afstand fra mere romantiske Egne.«

»Et Stænk af Utilfredsstillethed og en vis Mistillid til Livet og egne Evner laa maaske paa Bunden af hans Følelsesliv. Og dog var disse Evner betydelige. Vore Læsere vil have bevaret Erindringen om den enestaaende Letlæselighed, hvormed han formaaede at skrive om Kurser, Priser, Balancer og andre for det almindeligt dannede Publikum† Publikum] Publikun A. hidtil grundkedelige og umulige Æmner, saaledes at vi Alle læste om disse Ting og interesserede os for dem og mente, pludseligt at forstaa dem. Det var et helt nyt Stof, han gjorde levende og tilgængeligt i den danske Presse. Han var den eneste Pen af den Art og han giver den ikke i Arv til Nogen.«

»I hans Bog om Nationaløkonomi, som han kaldte Samfundsspørgsmaal, er der enkelte af Autodidaktens Naiveteter, som en mere skolet Uddannelse let undgaar; men det er en dygtig Bog, fordomsfri og vel tænkt og for hele Afsnits Vedkommende skrevet med en sjældent veltalende Kraft«.

Hørup^[XII]Viggo Lauritz Bentheim Hørup (1841-1902): dansk politiker og redaktør. dvælede ved den Afdødes Foretagende Børstidende: »I en noget anden Børsverden vilde hans paalidelige, forsigtige, let raillerende Artikler have gjort større Lykke end her. Vor gennemgaaende reaktionære Handelsstand forargedes over det øvrige Indhold af Bladet. Det var literært radikalt, politisk uafhængigt, frit for alt Snobberi. – |380| Ernst Brandes^[XIII]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. havde en god Forstaaelse af sine Byesbørn. Han vidste godt, hvordan de vilde have det. Det er hans Ære, at han ikke gav Køb, men holdt sit Blad efter sin Overbevisning paa Bekostning af dets Udbredelse.«

Min Broders^[XIV]Ernst Immanuel Cohen Brandes (1844-1892): dansk nationaløkonomisk forfatter. Bror til Edvard og Georg Brandes. Død faldt paa et Tidspunkt, da mer end én alvorlig Modgang ramte mig. – Naar man gaar ad en ensom Gade i Kjøbenhavn ved Midnatstid, hænder det, at man kommer til at gaa en Snes Skridt bag efter Lygteslukkeren, der da slukker ethvert Lys foran En, altsom man nærmer sig til det. Der er Tider i Ens Liv, hvor man har en beslægtet Fornemmelse af at følge en Skæbne, der saasnart man øjner et Lyspunkt i Ens Nærhed, slukker det paa Ens Vej.