Levned, 3 (1908)

11.

Straks efter min Hjemkomst begyndte jeg en Række Forelæsninger over nyere fransk Literatur. Men desuden var jeg bleven optaget af et journalistisk Foretagende, som jeg med Uro og Sorg havde set opstaa. Meget ofte havde min Broder Ernst[I] talt om at udgive et Handelsblad, som vi Brødre[II] kunde skrive og skaffe Udbredelse. Han havde især ikke sjældent udtalt den Mening, at mit Navn og min Pen vilde kunne gøre Udslaget. Talrige Gange havde jeg med Heftighed modsagt ham, erklæret det for Vanvid, at tro, vort Navn kunde bære et Blad. Selv om det nylig grundede Politiken ikke ganske havde svaret til vore Forventninger eller Forhaabninger, saa var det der nu engang, var forud tildels knyttet til Navnet, saa Udgivelsen af et nyt Blad, hvorved jeg for min Del traadte i Concurrence med mig selv, var Urimeligheders Urimelighed.

Man kan da forestille sig min Bestyrtelse, da jeg, som intet anede om hvad der var i Gære, ved Tilbagevenden fra en længere Foredragsrejse paa min Moders Bord saa liggende et Nummer af en Børstidende, udgivet af Ernst Brandes[III], og hørte hendes Udraab: »Hvad siger Du?«

|270| Hun vidste forud, hvad jeg vilde sige dertil. Men da nu Bladet var der og min Broders[IV] Eksistens var sat ind derpaa, mente jeg ikke at kunne gøre andet end loyalt at tilsige min Understøttelse. Jeg lovede at skrive deri, men betingede mig, intet Vederlag at modtage, før det kom saa vidt, at Bladet gav Overskud. Det kom aldrig saa vidt. Saaledes skrev jeg nogle Aar i et lidet læst Blad, hvor Ingen søgte min Pen.

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.