Med lidenskabelig Iver førte jeg Arbejdet paa Den romantiske Skole i Frankrig til Ende. Og saasnart Skriftet var færdigt og gennemrettet baade paa Dansk og Tysk, begyndte jeg paa Læsningen af de talrige Bøger, jeg maatte kende, før jeg kunde begynde at skitsere det afsluttende Bind af Værket, som skulde bære Navnet Det unge Tyskland.
I Slutningen af 1882 indeholdt det engelske Athenæum under Overskriften Tysk og Dansk en velvillig Omtale af mig. I Begyndelsen af det næste Aar sendte Paul Bourget[I] mig en Artikel, han havde skrevet, hvori han roste mig |47| stærkt. Dengang kunde jeg endnu følge med hvad der i Udlandet offenliggjordes om mig.
De sidste Maaneder af mit Ophold i Berlin levedes mere intensivt end jeg plejede at leve. Ikke at der hændte mig større Ting, men det selskabelige Samliv med de Venner, jeg havde vundet, blev fornummet paa en ny og stærkere Maade. Visheden om at alle disse Forhold, der allerede var blevne kære Livsvaner, snart skulde afbrydes for bestandig, gav enhver Sammenkomst med Andre ny Tiltrækning og meddelte den et vist Vemod. Der var et Højtryk over Stemningen, naar jeg de sidste Gange saa Venner hos mig i dette Hus, som om faa Uger, snart om faa Dage, skulde forlades. Smertelig var Adskillelsen fra enkelte Venner som Simson[II] og Klinger[III], fra Familier som Bernsteins[IV], Siemerings[V] eller Loewes[VI].
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
