Under nogle Maaneders roligt Liv i Berlin, som fulgte, havde jeg den Tilfredsstillelse at se mig gunstigt omtalt i Tidsskriftet Athenée belge og at modtage Arne Garborgs[I] Bog Ein Fritenkjar, hvormed Forfatteren betegnede et nyt Stadium paa sin Bane. Da jeg erfor Kristian Elsters[II] Død og i en Artikel i det norske Dagbladet opfordrede Stortinget til overfor Elsters[III] Efterladte at bøde paa den Uret, der var sket Digteren ved Regeringens Negtelse af det Stipendium, hvortil Sagkyndige havde indstillet ham, hændte det til min Glæde, at Stortinget udenfor alle Regler bevilligede Fru Elster[IV] en aarlig Sum for en længere Aarrække.
I Kjøbenhavn holdt jeg den 22. og 28. Marts et Par Foredrag. Jeg havde Glæde af at se J. P. Jacobsen[V] igen. Den 29. Marts læste han for mig det sidste, han havde skrevet, den klassiske Novelle Pesten i Bergamo, Dagen |28| efter læste min Broder Edvard[VI] for mig sit til da betydeligste Arbejde Et Besøg.
Den 1. April havde en Mængde Studenter indbudt mig til at tale for dem om Schack Staffeldt[VII] i Casinos lille Sal, som de havde lejet. Det blev en af de indtryksrigeste Aftener, jeg endnu havde tilbragt i Kjøbenhavn. Der var stuvende fuldt og en begejstret Stemning. Efter mit Foredrag holdt en hel Række unge Mænd Taler til mig, Student Bjerring[VIII], Student Ørsted[IX] (»Teolog og Højremand«), den nu afdøde Johan Ottosen[X], da en ung Student, og den for lang Tid siden afdøde Dr. Hoffory[XI], der som sagkyndig vidnede om, hvor vel anskreven jeg var i Tyskland. Man vilde uafbrudt høre mig paany, og jeg maatte foruden mit Foredrag holde ikke mindre end otte Taler.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
