Levned, 2 (1907)

35.

Juni er Berlins smukkeste Maaned. Man lider i den ikke under Luftens Tørhed, og i 1880 var det den Maaned et paradisisk Vejr, en sand Dejlighed i Luft og Duft. Lindeblomsternes Vellugt strømmede ind ad Vinduet ved Dag og Nat og blandede sig om Natten med Midsommer-Maaneskinnet.

|370| Hele Sommeren gik for mig med de vidtløftige Forarbejder til min lille Afhandling Goethe[I] og Danmark, der krævede mere Studium end det ses paa den, og med Gennemlæsningen af Honoré de Balzacs[II] halvhundrede Bind Romaner, Noveller, Dramer, hans Breve og Skrifterne om ham, en ringe Del af Forarbejdet til Hovedstrømningernes femte Del.

Fra Norden kom det Aar betydelige Bøger, som viste, at den frigørende Literaturretning snart havde sejret; fra Sverig Strindbergs[III] Röda Rummet, fra Danmark J. P. Jacobsens[IV] Niels Lyhne. Kristian Elster[V] havde fra Trondhjem skrevet mig til og bedet mig om Anbefaling til et Rejsestipendium; vi stod i venskabelig Forbindelse. Ogsaa han var en af dem, som traadte i frigørende Ideers Tjeneste; hans Tora Trondal og Romanen Farlige Folk, som han dengang skrev paa, gav Varsler, hvilke desværre hans altfor tidlige Død hindrede ham i at indfri.

I Beyles[VI] Rouge et Noir læste jeg i de Dage denne Ytring af Mathilde de la Mole: Mon esprit, j’y crois, car je leur fais peur évidemment à tous. S’ils osent aborder un sujet sérieux, au bout de cinq minutes de conversation ils arrivent tout hors d’haleine et comme faisant une grande découverte, à une chose que je leur repète depuis une heure. – Det forekom mig dengang, at hvis man erstattede Ordet »en Time« med »et Aarti«, passede Vendingen paa mig. Og den Omstændighed at de fleste, jeg i Norden havde paavirket, tog Afstand fra mig eller vendte sig imod mig, syntes mig ikke at tale derimod. Med Hensyn derpaa anførte jeg for mig selv en lille Historie, der en Aften i Berlin blev fortalt i russisk Selskab: En Russer i Odessa laa for Døden. Paa Dødslejet sagde han: Græd ikke, vær rolige, som jeg døer roligt. Jeg véd, at jeg ikke efter|371|lader mig en eneste Fjende; jeg har aldrig gjort noget Menneske noget Godt.

  • Forrige afsnit: 34.
  • Næste afsnit: 36.