Det blev smukke, festlige Dage. Jeg mindes en Køretur med Thommessen[I] og den fine, kloge Nordmand Wollert Konow[II], Oehlenschlägers[III] Dattersøn, udenfor Byen langs Vigene i henrivende Vejr, mens overraskende Udsigter aabnede sig for Blikket og det var som alle Træer slog ud i Vaarpragt. Jeg mindes gode Sammenkomster i store lyse Rum i Kristianias bedste Selskab. Blandt Damerne tiltalte Kristoffer Jansons[IV] Hustru, Fru Drude Janson[V], mig stærkt, original og yndefuld som hun var; jeg traf hende da en tre eller fire Aftener i Træk, og har aldrig set hende siden. En anden smuk Dame, jeg i de Dage saa for første Gang, var Fru Amalie Müller[VI] (senere Fru Skram), hvis Hoved var uforglemmeligt, mens Skikkelsen ikke var saa fuldendt smuk. Fra Fru Janson[VII] udstraalede Ynde og Sødme, fra Fru Müller[VIII] Skønhed og Disharmoni. Hun talte om Alt med Heftighed, beklagede sig over Mændenes Raahed og Plumphed, nærede samtidigt stærk Entusiasme for enkelte Mænd, dengang særligt Bjørnson[IX], om hvem hun skrev sine første Artikler.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
