Min Broder Ernst[I] traf sammen med mig i Paris. Det var nogen Tid siden, vi havde set hinanden daglig. Han var to Aar yngre end jeg, men havde, siden han blev voksen, staaet overfor mig som den ældre og forstandigere. Han var den klogeste af os Brødre, praktisk anlagt, tidligt opdraget til Pengeforretninger og Bankvæsen, udrustet med levende Interesse for Statsøkonomi. Saasnart han i en ung Alder havde fortjent sig en lille Formue, trak han sig ud af Forretningerne og levede for sine Studier. Han kom kun til at udgive en eneste Bog Samfundsspørgsmaal (1885), men blev nogle Aar efter dette Tidspunkt Journalist og endnu senere Bladudgiver.
For mig havde han, lige til jeg var et Stykke op i Trediverne, været Raadgiveren i alle praktiske Anliggender og den, som i vanskelige Øjeblikke forstrakte mig med Laan. Vi havde altid havt samme Bekendtskabskres og kom udmærket ud af det med hinanden.
En Aften traf vi i Théâtre français Krøyer[II], der forestillede den unge, Dionysos lignende, svenske Maler Ernst Josephson[III] for mig. Krøyer[IV] havde jeg kendt fra han var |347| Dreng; som halvvoksen havde han første Gang tegnet mig i det Berghske Hus, og siden blev vi Kamerater for Livet. Krøyer[V] og Josephson[VI] opfordrede os Brødre til den næste Dag at spise til Middag sammen med dem.
Det blev en uforglemmelig Middag. Krøyer[VII] og Josephson[VIII], der nærede den største Uvilje mod de anerkendte Restauranter, havde efter Kunstneres Vane opsporet en lille uanselig Marchand de vin, der besad en Bagstue med et rundt Spisebord – den snevreste og uhyggeligste Stue af Verden – hvori der imidlertid anrettedes god borgerlig Mad. Her blev vi installerede, og til en Begyndelse var jeg for min Del ikke synderlig fornøjet med Arrangementet. Men da Suppeterrinen kom paa Bordet og da den paa fransk Vis indeholdt en kraftig, herligt duftende Kødsuppe, en rigtig Familiesuppe, steg det gode Lune hos os alle. Og efterhaanden blev Samtalen til den nydeligste Kvartet. Krøyers[IX] lyse Sind og indtagende Elskværdighed, Josephsons[X] Originalitet, Entusiasme og bakkantiske Overgivenhed, min Broders drøje, sunde Sans og min egen Fornemmelse af Velvære ved Selskabet fik efterhaanden i den snevre Stue (hvor der ikke var Plads nok bag Stolene til at Pigen kunde sætte Tallerkenerne omkring, men hvor mer end én udmærket Flaske Vin blev trukket op og tømt) Humøret til at spille i alle Farver og anslaa alle Tonarter i Dur.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
