Iblandt mine Breve til norsk Dagbladet var der i September 1879 et, hvori jeg refererede Indholdet af en Bog Menneskehedens Fordomme, som en gammel Østerriger ved Navn Lazar Hellenbach[I], en politisk reaktionær Forfatter, havde skrevet og sendt mig. Det var ikke i Drømme faldet mig ind, at den Artikel kunde vække Opsigt eller forarge; jeg levede jo i et kultiveret Samfund, hvor Publikum kunde høre meget uden derfor at have den Fornemmelse, at Ørerne gik af. Stadigt paany glemte jeg Indskrænketheden, Dumfromheden og Hadet i Norden.
Lazar Hellenbach[II] bekæmpede den Mening, at Jorden var overbefolket, men havde etsteds betingelsesvis skrevet, |332| at ifald Jorden virkelig var det, saa vilde det, saa længe Elendigheden i de laveste Klasser var saa stor, som den er, være mere humant at lade de fattigstes Smaabørn dø en smerteløs Død end at udsætte dem for den Sult og den Nød, som saa ofte venter dem.
Denne ligegyldige, i ethvert Tilfælde aldeles uskyldige Sætning, hvilken jeg endda slet ikke havde overtaget for min egen Regning, men blot gengivet som Hellenbachs[III], gav Anledning til den stærkest fygende Storm af Mundsvejr, der endnu havde blæst imod mig. Meget havde man jo tilforn beskyldt mig for; men selv for Spøg havde dog Ingen endnu anklaget mig for at ville myrde Smaabørn. Denne Anklage blev nu Løsenet.
I norsk Morgenbladet rettede en Hr. M. Færden to svære Artikler mod hint brødefri Brev, saa det norske Dagbladet maatte forsvare Tilladeligheden af den frie Diskussion imod ham. Men det var i Danmark, at Molboforbitrelsen i den Anledning for Alvor gik grassat. Dèr lykkedes det at ophidse de velsindede Krese til det Yderste imod mig i Anledning af mit planlagte Masse-Barnemord. Ploug[IV] klippede snildt et Brudstykke ud af hint Referat og indrykkede det i sit Blad under Overskrift Et fordomsfrit Forslag med den ganske usandfærdige Indledning, at jeg havde anbefalet Hellenbachs[V] Bog. Jeg havde kun skrevet: »Denne Bog af en gammel østerrigsk Skribent fortjener en Gennemlæsning (...) Bogen er hverken genial eller i nogen fremspringende Grad original; men den er tankevækkende og selve Æmnet [Menneskehedens Fordomme] er et godt Indfald.« Fædrelandets Læsere skulde imidlertid bringes til den Tro, at jeg ikke blot havde anbefalet Bogen, men særlig hint barnemorderiske Forslag. Jeg havde i min Artikel endda udtrykkelig skrevet: »Da Forfatteren jo ikke tillægger Overbefolkningen Skylden for de ejendomsløse Klassers Nød, |334| tvivler han selvfølgelig ikke paa, at der gives andre og bedre Midler imod Nøden end Barnemord.« Men denne Sætning udelod Hr. Ploug[VI]; umiddelbart foran den standsede han sit Citat.
Saaledes lykkedes det at faa de skikkelige Kjøbenhavnere til endnu engang at korse sig af Harme over min Immoralitet.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
