Foruden Mommsen[I] var der en anden gammel danskfjendtlig Slesviger, hvem jeg i det Berlinske Selskabsliv lærte at kende; Politikeren og Universitetsprofessoren Karl Beseler[II]. Under hele min Opvækst havde jeg i Danmark hørt Navnet Beseler[III] forbande, saa det var ikke uden nogen Sindsbevægelse, at jeg en Dag stod Ansigt til Ansigt med Navnets Bærer. Det var dog især Broderen Wilhelm Hartwig[IV], hvem Forbitrelsen i Danmark gjaldt, da han i Ledtog med Hertugen af Augustenborg[V] havde arbejdet for Hertugdømmernes Løsrivelse, og i Aaret 1848 var bleven udnævnt til Præsident for deres provisoriske Regering. (I C. F. Wegeners[VI] Bog Om Hertugen af Augustenborgs[VII] Forhold til det holstenske Oprør faar han derfor kun daarlig Omtale.)
Dog mod Karl Beseler[VIII] var Danmark nærmest gaaet angrebsvis tilværks. Da han i 1831, 22 Aar gammel, vilde nedsætte sig som Advokat i Kiel, blev Retten dertil ham negtet, fordi han vægrede sig ved at aflægge Hyldingseden til Kongen af Danmark[IX], og ligeledes blev det ham forbudt at erhverve sig Retten til at holde Forelæsninger ved Uni|267|versitetet i Kiel. Han gik til Tyskland og blev der en Jurist af første Rang, der fra 1859 var Professor ved Universitetet i Berlin. 1848 havde han været valgt ind i den tyske Nationalforsamling, og som en Hovedfører for højre Centrum været Medlem af den Deputation, der tilbød Kongen af Prøjsen den tyske Kejserkrone. Han havde da ønsket Tysklands Enhed tilvejebragt paa lovlig Maade. Nu, da den var opnaaet, var han Medlem af det prøjsiske Herrehus.
Karl Beseler[X] var en prægtig Mand, indtagende ved Mildhed og Finhed. Han mindedes med et lille Smil sin Ungdomsvægring ved at hylde Frederik den Sjette[XI]. For mig var Berøringen med ham kun forsaavidt lærerig, som den paany viste mig de grundmenneskelige Værdiers Uafhængighed af politiske Synsmaader. Uvilkaarligt havde jeg siden Barndommen forbundet en Forestilling om Falskhed og Forræderi med Navnet Beseler, der en Tid lang i Kjøbenhavn havde været forhadt som vel intet andet. Nu var denne stolte, klare og fine Mand en Beseler; jeg maatte uvilkaarligt slutte, at Broderen var en Mand af lignende Støbning.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
