En Mand som Afrikaforskeren Gustav Nachtigal[I], der havde gennemvandret ubekendte Lande og var brunet under Tropernes Sol, bragte dengang et eksotisk Element ind i Berlinerlivet. – En ung tysk Købmand fra Manila Adolf Klöpfer[II] hensatte os ved sine Skildringer i Egne og Forhold, som fængslede os og vakte Rejselængsler. – Pinligt følte man, hvor lidet man havde forsket og fundet, naar man traf sammen med Brugsch Pascha[III] og hørte ham berette om det gamle og nye Ægypten. – Et oplivende Indtryk gjorde en ung Montefiore[IV] fra England, der gik som Elev paa Lazarus’s[V] og Steinthals[VI] Højskole, en meget smuk ung Mand, moderne i alle sine Synsmaader, der havde den i mine Øjne besynderlige Idé at ville være Rabbiner i London. – Hvorfor dog? spurgte jeg. – Han svarte: »Det har harmet mig at se de tidligere Rabbinere ude af Stand til at reformere, da de var blevne pekuniært afhængige af Menigheden. Det vil ikke blive Tilfældet med mig, da jeg er uafhængigt stillet.« (Det var beskedent udtrykt; han havde en Formue af 11 Millioner Pund Sterling.)
Blandt højtragende Mænd, af hvem jeg modtog et personligt Indtryk, skønt deres videnskabelige Felt var lukket for mig, var der Romanisten Adolf Tobler[VII], hvis Værker paa Filologiens Omraade er mønsterværdige og hvis Optræden i |314| det selskabelige Liv var simpel og fin; dernæst den store Matematiker Karl Weierstrass[VIII], bl. A. Sonja Kovalevskis[IX] Lærer, som imponerede mig, især ved at have det mægtigste Hoved, jeg i mit Liv har set; endelig Astronomen Wilhelm Förster[X], Direktør for Berlins Observatorium, som viste mig en høj Grad af personlig Velvilje. Förster hørte til den senere Kejser Friedrichs[XI]Kres og talte med Varme om Kronprinsessen[XII]. »Er det ikke en Skændsel«, udbrød han en Dag, »at denne udmærkede Dame i visse Hofkrese betragtes og behandles som en Revolutionær, og det blot fordi hun har en Englænderindes Krav paa Frihed og Vilje til selv at skænke den!« – Til mig sagde han et Ord, som rørte og glædede mig: De ved ikke, hvor mange Venner og stadige Læsere De har i det Tyskland, som nu er blevet stillere.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
