Levned, 2 (1907)

30.

En udmærket Skribent, der som Medlem af det tyske Riges Forbundsraad opholdt sig i Berlin, var Bremer Senatoren, tidligere Byens Borgermester Otto Gildemeister[I], en |310| af de største Sprogkunstnere, Tyskland har frembragt, Rückerts[II] og Paul Heyses[III] Lige. Hans versificerede Oversættelser af Byrons[IV] samlede Digtninge og af Ariosto’s[V] Den rasende Roland er uforlignelige. Han var i Selskabslivet, hvor jeg havde Tilknytningspunkter til ham gennem Heyse[VI], der i hans Hustru[VII] saa sin Plejesøster, en fin, klog og tilbageholdende Mand, hvis Konversation ikke ganske svarede til, hvad man ventede sig efter at have læst hans formfuldendte Essays. Han gjorde mig i 1879 den Ære at skrive en Artikel om mig.

Blandt Skribenter, som besøgte mig og med hvem jeg oftere tilbragte en Aften, var Østerrigeren Wilhelm Scherer[VIII], da ordinær Professor ved Berlineruniversitetet, snart Forfatter af den Tyske Literaturhistorie. Han udøvede en stærk Indflydelse ogsaa ved andre tyske Universiteter og blev lidenskabeligt elsket af sine Elever. Selv var han Elev af Germanisten Müllenhof[IX], der stillede sig saa vantro til Sofus Bugges[X] banebrydende Undersøgelser om nordisk Mytologi. Jeg har andensteds skildret Scherer[XI] som Forfatter.*

*) Samlede Skrifter VII 576.
Som Menneske var han Wiener Verdensmanden, artig og imødekommende, med megen Holdning. En styg, men aandrig Dame knyttede ham en Tid lang til sig som sin Ridder; saa giftede han sig og døde ung.

Hans Metode, gennem Fordybelse i biografiske Enkeltheder at forstaa Kunstværket psykologisk, var maaske drevet noget for vidt, men altid aandfuld og gav et lærerigt Eksempel.

Et virkeligt Venskab viste mig en noget yngre Professor i Literaturhistorie ved Universitetet, Ludwig Geiger[XII], der bl. A. har udgivet udmærkede Bøger om Renaissancen i Italien og Tyskland og i en lang Aarrække Goethe-Aarbogen. Jeg |311| har neppe truffet en mere trofast Natur. Hans Lærdom er overordentlig, som den først røbede sig i hans udmærkede Bog om Reuchlin[XIII], og hans Frisind ægte. Han har som Tysker en noget større Interesse for det blotte literaturhistoriske Materiale, Breve og deslige, end der trives i Lande, hvor der hersker Uvilje mod det formløse eller halvvejs formede Stof.

  • Forrige afsnit: 29.
  • Næste afsnit: 31.

Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.