Paa Tilbagevejen holdt jeg endnu et Par Forelæsninger i Gøteborg, hvor jeg gensaa gamle Venner og Veninder fra mit Ophold der i 1859, som ikke havde glemt mig, men modtog mig gæstfrit.
Dèr traf jeg personligt Victor Rydberg[I], hvis Den sista |217| Atenaren ved sin hedenske Holdning havde gjort Indtryk paa mig, da jeg stod i Attenaarsalderen, og hvis Bibelens Lære om Kristus havde afsat et Gæringsstof i mit Sind og modarbejdet Kierkegaards[II] Indflydelse i hine første Ungdomsaar, da jeg stræbte at danne mig en Livsanskuelse. Han levede i Gøteborg som en Art Plejesøn i det Hedlundske Hus, forkælet og beundret næsten lige saa meget for sine Egenheder som for sit Talent. Han var saa pillen og korrekt, at han, som det fortaltes, tog hjem igen fra et Middagsselskab, ifald han i Forstuen opdagede, at han ved en Forglemmelse ikke havde lakerede Støvler paa, og tillige saa glemsom, at han ikke let kom, ifald man ikke mindede ham om den modtagne Indbydelse ved at hente ham i Vogn. Mod mig var han paa dette Tidspunkt yderst gunstigt sindet, skønt hans danske Oversætter havde gjort, hvad han formaaede for at ophidse ham imod mig. Rydberg[III] underholdt sig længe med mig, hvorvel han havde vanskeligt ved at forstaa Dansk, spurgte mig lidt bekymret, om jeg ikke tidligere havde været Materialist, og blev glad beroliget, da jeg forsikrede ham, at jeg ikke fem Minutter i mit Liv havde været det. Han udbragte en Aften med Varme min Skaal som den frie Forsknings Talsmand, der havde mødt Modstand, fordi han attraaede Aandsfrihed. – Senere lykkedes det Øretudere at fjerne ham fra mig, saa han skyede mig, da jeg tretten Aar derefter kom næste Gang til Sverig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
