Ved vor Tilbagekomst til Danmark tog vi ind paa et Hotel, og der udarbejdede jeg en Række Foredrag om Søren Kierkegaard[I] , til hvem mine Tanker i denne Tid var vendt |203| tilbage. Han havde jo i mine første Studenteraar været Hovedskribenten for mig og gjort det dybe Indtryk paa mig, som jeg senere med Magt havde maattet modarbejde for at blive mig selv. Nu stod hans aandelige Indflydelse paa dens Højde. Den først Forkætrede og længe Anfægtede var naaet til ubetinget Anerkendelse, endog indenfor Folkekirken, der tog ham til Indtægt, og til Forgudelse i aandeligt sysselsatte Krese, saa Erik Bøgh[II] havde kunnet udgive en Bog mod St. Sørens-Dyrkelsen i Danmark.
Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv og Andre Rede for det Blivende og Forgængelige hos Danmarks største religiøse Tænker og første Prosaist. Jeg havde den Betingelse for Værdsættelsen af ham, at jeg engang helt var gaaet op i ham, saa jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg længst var frigjort fra hans Indflydelse.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.