Der gik næsten fem Aar, før jeg paany erindredes om den østerrigske Undervisningsminister. Den 30. Oktober 1884 skrev C. von Stremayr[I] , Præsident for den kejserligt kongelige Højesteret, som Formand for den Wienske Goethe-forening mig til for at bede mig, under mit tilstundende Ophold i Wien at holde et Foredrag i Foreningen til Bedste for Oprettelsen af et Goethe-Monument. Jeg gav mit Tilsagn og holdt Foredraget i Januar. Fra Wien rejste jeg til Warszawa og derfra hjem.
12. Februar 1885 skrev saa Hr. von Stremayr[II] til mig:
»Jeg kan ikke undlade at gentage min forbindtligste Tak til Dem for det aandfulde Foredrag, De havde den Godhed at holde i vor Goetheforening for en udsøgt Kres af Tilhørere. Jeg maa dertil knytte Udtrykket for min Beklagelse af at De maatte forlade Aftenselskabet hos Lobmeyr[III] [den bekendte store Industrielle, Skaberen af Bøhmens nye Glasindustri] saa tidligt, at De ikke traadte vor Kres saa nær og vi Dem saa nær, som vi ønskede.«
»Personligt havde jeg endnu en særlig Interesse i at holde Dem fast, da jeg følte en Trang til at opklare Dem Dr. Josef Ungers[IV] og mit desværre mislykkede Forsøg paa at kalde Dem til Wieneruniversitetet. Unger var med Liv og Sjæl traadt i Skranken for Deres Kaldelse, men fandt ikke Støtte i det filosofiske Fakultet. Man gik saa vidt at man fraskrev dem den tilstrækkelige Evne til Beherskelse af det tyske Sprog, en Paastand, De netop nylig paa saa glimrende Maade har forstaaet at gendrive; og medens jeg dengang ad diplomatisk Vej indhentede Oplysninger, traadte først min Ven Unger og derpaa jeg ud af Ministeriet. Dette Ministerium blev snart ledet ind paa andre Baner og opgav til vor mest levende Beklagelse uden Videre den skønne Plan at vinde vor Tidsalders første Literaturhistoriker for |237| Wien. – Modtag da nu, højstærede Herre, Udtrykket for den varme Sympati og sande Højagtelse, hvormed jeg er Deres hengivne C. von Stremayr.«
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.