15.

I et noget forskelligt Lys viste Sagen sig for mig, da jeg over Triest, hvor det italienske Sprog for første Gang paany slog mig i Møde, naaede til Venedig. Der traf jeg sammen med Orientalisten Eduard Sachau^[I]Eduard Sachau (1845-1930): tysk orientalist. Professor ved universitetet i Wien fra 1872-76, derefter professor ved universitet i Berlin., da Professor ved Universitetet i Berlin, tidligere ved det i Wien, en trediveaarig Mand, fremragende Sprogforsker, der laa i Venedig for i Klosteret San Lazaro at studere Armenisk. Gondolen førte mig til ham en henrivende Majaften, medens Serenader lød fra Baadene, der laa under de Skønnes Vinduer.

Sachau^[II]Eduard Sachau (1845-1930): tysk orientalist. Professor ved universitetet i Wien fra 1872-76, derefter professor ved universitet i Berlin. advarede mig mod at fæste for stor Lid til den Udsigt, Ministeren havde stillet mig for Øje, skønt han upaatvivleligt kunde udnævne mig, ifald han alvorligt vilde. Men Sagen syntes ham vanskelig af følgende Grund: Der var allerede fire Professorer i Literaturhistorie, Tomaschek^[III]Karl Tomaschek (1828-1878): østrigsk litteraturhistoriker. for tysk Literatur, en mindre vel anset Privatdocent for fransk, en Professor for nordgermansk (ↄ: engelsk og af Navn ogsaa skandinavisk), en for italiensk og provençalsk. Ingen af disse Mænd var fremragende og alle var de rene Filologer; blev de adspurgte, om de ønskede mig ansat, vilde de selvfølgelig enstemmigt svare Nej. Vel kunde Ministeren ansætte mig ligefuldt og gjorde det maaske gerne, da der altid var Spænding mellem Ministeriet og Universitetet. Men dels blev da min Stilling yderst ubehagelig overfor Kollegerne, dels blev min Udsigt til Forfremmelse tilintetgjort, da den |233| mest afhang af dem. Foreslog Ministeriet Kejseren^[IV] Frans Josef 1. (1830-1916): østrigsk kejser og konge. Kejser af Østrig 1848-1916 og kronet som konge af Ungarn i 1867. min Ansættelse indrømmende, at Fakultetet ikke ønskede den, saa vilde en saadan Bestalling i bedste Tilfælde komme til at ligge meget længe, inden Kejseren^[V] Frans Josef 1. (1830-1916): østrigsk kejser og konge. Kejser af Østrig 1848-1916 og kronet som konge af Ungarn i 1867. underskrev den, og jeg fik da ikke Svar inden 15. Juni, som det var blevet mig lovet. Aarsagen, hvorfor Ministrene gerne foreslog fremmede Videnskabsmænd til Professorer, var især Kejserens^[VI] Frans Josef 1. (1830-1916): østrigsk kejser og konge. Kejser af Østrig 1848-1916 og kronet som konge af Ungarn i 1867. Opirrelse over, at Lærerne jævnligt forlod Universitetet i Wien, der dog var det største paa Jorden, for at gaa til et, endog lille, Universitet i Tyskland; Ministrene vilde da gerne vise ham, hvad Tiltrækningskraft Universitetet udøvede paa ansete Fremmede.

Jeg maatte være forberedt paa, at Professorerne af Skinsyge vilde forsøge, ogsaa gennem Pressen, at forhindre min Ansættelse, og hvis jeg ligefuldt blev ansat, maatte jeg ikke vente mig mange Tilhørere, da i Wien kun Studenter besøgte Forelæsningerne og disse naturligvis i Regelen kun Brødforelæsninger.

Alt dette klang jo lidet fortrøstningsfuldt. Det Eneste deri, som var mig ligegyldigt, var den Uvilje, jeg fra Kollegernes Side eventuelt vilde møde; jeg var saa vant til enhver optænkelig Form af selskabelig Vrangvilje, at den forventede umuligt kunde maale sig med hvad jeg forud kendte.

Imidlertid fandt ogsaa Sachau^[VII]Eduard Sachau (1845-1930): tysk orientalist. Professor ved universitetet i Wien fra 1872-76, derefter professor ved universitet i Berlin., der havde tilbragt syv Aar som Professor i Wien, det usandsynligt, at Ministeren skulde have indladt sig saa stærkt med mig, med mindre det var hans Hensigt at gennemføre Sagen, og han ansaa det for utænkeligt, at han skulde møde nogen Modstand hos sin Kollega og Ven C. v. Stremayr^[VIII]Carl Ritter von Stremayr (1823-1904): østrigsk statsmand. , som hvis Repræsentant han havde talt.