I Wien stod Lewinskys[I] Hus mig gæstfrit aabent, og Adolf Wilbrandt[II], der nylig havde ægtet Skuespillerinden Augusta Baudius[III] med de store udtryksfulde Øjne, aabnede mig sit. Han havde da endnu ikke afløst Dingelstedt[IV] som Direktør for Burgteatret, men indtog som Forfatter og Digter en agtet Stilling. Hans Levnedsbeskrivelse af Heinrich von |230| Kleist[V] og hans Tragedie Krimhield havde glædet mig. Han levede som Lewinsky[VI] i Kresen af Burgteatrets udmærkede Kunstnere og Kunstnerinder, blandt hvilke Ægteparret Hr.[VII] og Fru Hartmann[VIII] var talentfulde paa Scenen og underholdende Omgangsvenner i Privatlivet.
Vi saa foruden Faust ypperligt spilte Smaastykker paa Burgteatret, og i Operaen Rigoletto med Adelina Patti[IX] og Trebelli[X] i Hovedrollerne. Efter Operaen var der et Aftensmaaltid hos Wilbrandt[XI], hvor Fruen[XII] gav os nogle Prøver til Bedste af en Samling, hun (som samtidigt Flaubert[XIII]) havde anlagt af morsomme Dumheder, hun havde hørt. Derefter foredrog Lewinsky[XIV] paa min Anmodning Goppée’s[XV] Smedenes Skrue. Det var en Kunstnydelse af Rang.
Mest optoges jeg i Wien, da jeg først havde set mig om i denne By, der virkede saa malerisk og naturgroet efter Berlin, af de Forhandlinger om min Ansættelse i Østerrig, som Ministeren Dr. Josef Unger[XVI] allerede havde aabnet med mig, medens jeg endnu var i Kjøbenhavn. Da han havde erfaret min Nærværelse i Wien, bad han mig komme til sig og modtog mig yderst venligt. Han sagde, at Sagen paa ingen Maade var opgivet, men at der dels havde været finansielle Vanskeligheder, dels havde Ministeriets Tilværelse staaet saaledes paa Spil fra Dag til Dag, at der Intet kunde foretages. Undervisningsministeren, Hr. Carl Edler von Stremayr[XVII], var for Øjeblikket bortrejst, og han selv repræsenterede sin Kollega. Han vilde snarest besøge mig til Gengæld for mit Besøg. Tidligere havde han ment, jeg maatte debutere ved et af Østerrigs Universiteter udenfor Wien; det havde været hans Tanke, da han først nærmede sig mig igennem den for et Fjerdingaar siden afdøde Emil Kuh[XVIII]. Nu, da han havde lært mig personligt at kende, var denne Plan falden bort; han ønskede at be|231|holde mig i sin Nærhed for jævnlig at kunne underholde sig med mig. Jeg selv vilde føle mig mere tilfreds i Østerrig end i Prøjsen.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
