16.

Selv følte jeg det tydeligt, som der staar i Sigurd Slembe,

Jeg maalte mit Nederlags Omfang med Ro og var ikke |196| i nogen Tvivl om, at jeg nu var en slagen Mand. Men paa samme Tid var det mig, som blev der gydt ny Energi i mine Aarer ved den Tanke, at jeg ikke skulde ihjelpines i denne Afkrog. Der var en Verden udenfor.

Om Aftenen den 3. Februar, som jeg næste Dag skulde fylde 34 Aar, sad jeg paa mit lille Værelse fordybet i Udarbejdelsen af mit Essay om Christian Winther^[I]Christian Winther (1796-1876): dansk forfatter og lyriker. og var naaet til en Sammenligning mellem hans og Oehlenschlägers^[II]Adam Oehlenschläger (1779-1850): dansk forfatter og dramatiker. Naturbetragtning, da jeg saa, at Viseren nærmede sig 12. Jeg gik ind i Dagligstuen til min Moder^[III]Emilie Brandes (1818-1898): dansk kvinde. Født Bendix, mor til Georg Brandes., der som sædvanlig sad ene i sin Sofa under sin Lampe, og drak et Glas Vin med hende. Det var et fortryllende Øjeblik. Vi vidste begge, at vi aldrig mer paa min Fødselsdag vilde bo i samme Hus, og at der rimeligvis nu vilde gaa mange Aar, før vi atter var sammen paa den Dag. Vi følte i det Øjeblik saa fuldstændigt med hinanden, som to Mennesker kan paa denne Jord. Vi talte ikke et overflødigt Ord, og ikke et Ord om hvad der bevægede os. Hun spurgte, hvad jeg syslede med, og jeg sagde hende, hvad jeg skrev paa. Saa sagde hun: »Til Lykke!« og vi stødte Glassene sammen.