Straks i Januar tog jeg den Beslutning at forlade Danmark. Universitetets Holdning og Ministerens Svaghed slog for mig Sømmet paa Hovedet. Min eneste Beskytter Hans Brøchner[I] havde jeg fulgt til Jorden. I Midten af December havde Det nittende Aarhundredes Forlægger paany fremtvunget Udeladelsen af en Artikel, jeg havde optaget, og Tidsskriftet indbragte desuden Intet. Nogen Udsigt til som Universitetsprofessor eller som Forfatter eller som Oversætter at kunne tjene mit Brød i Danmark havde jeg ikke længer. Jeg maatte altsaa bort.
Hvor ofte var ikke i Aarene 1870-71 den Opfordring bleven rettet til mig at slaa mig ned i Paris eller i Rom, tage Ophold i en af disse Byer, der begge var mig dyrebare, og skrive paa et af de romanske Sprog, der var mig saa kære. Dengang havde jeg atter og atter afvist Tanken af Fædrelandskærlighed. Den Kærlighed var ikke bleven gengældt.
Siden havde jeg ærligt stræbt at udfylde hvad jeg besad af romansk Kultur med Indsigt i det germanske Væsen. Min tidligere Ensidighed havde skræmmet mig. Nu var Øje|195|blikket kommet, da jeg maatte sætte Alt ind paa at blive Forfatter i et fremmed Sprog. Men siden Krigen hengav Franskmændene sig for hvert Aar, der gik, til skarpere Udelukkelse af Fremmede, fremmed Aand og Literatur, mens Tyskerne aabnede sig stedse mere for det Fremmede, særligt for Norden, og i Tyskland havde jeg gjort en Begyndelse.
For mig blev Spørgsmaalet da i Grunden kun det, om jeg skulde bosætte mig i Wien eller Berlin. Jeg heldede til Wien. Thi Forfatteren Emil Kuh[II], Hebbels[III] fortjenstfulde Biograf, der havde skrevet om mig og stod i Brevveksling med mig, havde bragt mig i Forbindelse med den udmærkede Jurist, Josef Unger[IV], da Minister, og denne havde udtalt Ønsket om at knytte mig til et østerrigsk Universitet, efter med levende Anerkendelse at have udtalt sig om mine Evner. Paul Heyse[V] raadede mig vel afgjort til at foretrække Berlin for Wien; men Spørgsmaalet var for mig svævende mere end et Aar endnu.
Julius Lange[VI], hvem jeg meddelte mit Forsæt, mente, jeg burde holde ud i Kjøbenhavn i endnu tyve Aar. Han som de faa andre, der nærede Interesse for mig, var i deres Tanker saa bundne til Danmark, at de neppe forstod, jeg ikke evigt vilde leve indenfor en Horisont, hvor Angreb af Dagstelegrafen, Fædrelandet, Dagbladet, Nationaltidende, Nær og Fjern osv. var Fænomener, med hvilke der maatte regnes.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
