13.

Den ved Hauchs^[I]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. Død ledigblevne Professorplads ved Kjøbenhavns Universitet, som man ikke havde villet give mig, stod nu ledig paa fjerde Aar, skønt den var normeret, altsaa skulde besættes. I Efteraaret 1875 erfor jeg, medens jeg holdt mine Forelæsninger, at den ny Kultusminister, en naturvidenskabeligt dannet Mand ved Navn Fischer^[II]Johan Christian Henrik Fischer (1814-1885): dansk minister og adjunkt. , i et Hus, hvor vi begge var ret hyppige Gæster, med stor Bestemthed havde udtalt, at nu skulde denne skandaløse Tilstand have en Ende; han vilde ansætte mig. Samtidigt erfor jeg af† af] af af A. den dødeligt syge Brøchner^[III]Hans Brøchner (1820-1875): dansk filosof. Professor ved Københavns Universitet. Georg Brandes’ underviser., hvem jeg besøgte, at min Sag allerede var sat i Bevægelse fra Ministeriets Side; der var berammet et Fakultetsmøde og et Konsistoriumsmøde i den Anledning.

Da jeg netop havde fuldendt min Bog, Naturalismen i England, og agtede at rejse bort en Maanedstid, opsøgte jeg Ministeren^[IV]Johan Christian Henrik Fischer (1814-1885): dansk minister og adjunkt. en af de sidste Dage af Oktober og spurgte ham om det Rygte, at han vilde ansætte mig, talte sandt. |192| Han svarte: »Min oprindelige Hensigt var at ansætte Dem uden videre; men da jeg spurgte mig for hos det filosofiske Fakultet, om dette var Falkultetet ret, svarte det, at det ønskede Pladsen besat ved Konkurrence. Man har«, tilføjede han, »rimeligvis gjort Regning paa, at De vilde være for stolt til at konkurrere. Men dersom De vil indstille Dem til Konkurrence, saa bliver dette jo ganske det Samme som om jeg paa Forhaand ansatte Dem; thi De sejrer selvfølgelig; der er jo Ingen at konkurrere med.«

»Deres Excellence tager fejl«, svarte jeg. »Jeg risikerer i høj Grad at falde ved Konkurrencen, ligegyldigt hvem der stiller sig imod mig. Udfaldet beror paa Dommerne. Men der er Ingen her i Landet, hvem jeg i dette Tilfælde kan anerkende som Dommer over mig, og der er ganske sikkert Ingen, der vil mig vel. Ved de medicinske Konkurrencer stemmer i Reglen hver Professor paa sin Reservelæge; jeg er Ingens Reservelæge. Der bliver ikke valgt andre Dommere end Saadanne, som efter al Sandsynlighed afgiver deres Stemme imod mig. Jeg vil dog ikke derfor holde mig tilbage. Naar afholdes Konkurrencen? Jeg spørger, fordi jeg staar i Begreb med at rejse udenlands.« – Han svarte: »De maa være her tilbage den 1. December, forberedt til at konkurrere.«