11.

Bekæmpelsen af mig var selvfølgelig langt mere afgjort en Gudsdyrkelse end Angrebene paa den strengt kristelige Søren Kierkegaard^[I]Søren Kierkegaard (1813-1855): dansk filosof, teolog og forfatter. . Det Udtryk, jeg i hine Aar og længe derefter oftest saa i danske Øjne, var Udtrykket af det gnistrende Had. Bag det laa ubevidst eller bevidst en sur Misundelse forvaret. – En Dag, da Louis Blanc^[II]Louis Blanc (1811-1882): fransk politiker, journalist og historiker. i det franske Kammer gav sin Galde Luft, blev det sagt om ham, der var meget lille af Vækst: Il ne serait pas si méchant, s’il n’était pas si petit. Det Ord rinder En uvilkaarligt i Hu, naar man iagttager den Art Ondskab, der undertiden rejser Hovedet i det moderne Danmark. Der gives en Art af Skadefryd, en Istemmen af Jubelhyl, naar den Forhadte begaar en Fejl, var det end blot en Hukommelsesfejl, som er afgjort dansk. Der gives ogsaa en sjælelig Blanding af Skinhellighed og Lumskhed, et Had i Religionens, Moralens og alle ærværdige Magters Navn, som har lettere ved at trives i Smaabyer end i Storstæder, og som har flere Betingelser for at blomstre i de smaa Landes Presse end i Stormagternes.

Den overordentlige og indtagende Godmodighed, der |190| betegner den menige Befolkning i Kjøbenhavn og som bl. A. faar sit Udtryk i dens store og sjældne Høflighed overfor Fremmede som overfor Hjemlige, suppleres forunderligt af den Ondskabsfuldhed, som raader i det offentlige Liv eller i alt Fald i lange Tider har raadet deri. Da Duellerne blev afskaffede her som i England, burde en tilsvarende Selvbeherskelse i den offentlige Tone have været indført her som der. Nu har den utvivlsomste Følge af Sædernes Fredelighed været Tøjlesløsheden af de personlige Angreb, for hvilke der ikke gives nogen Straf.

Selvfølgelig var de Genvordigheder, jeg havde at kæmpe med, i og for sig ikke af dem, for hvilke en Mand bukker under. Hvad betydede de vel i Sammenligning med dem, en Mand med mit Sæt af Ideer i et Land som Rusland havde maattet udstaa! – Vanskeligheden er imidlertid større for en frembringende Aand end for en, der udelukkende er anlagt paa Handling. Den første behøver et Overskud af Stemning og relativ Tryghed eller Fred for at kunne producere, og det Liv, jeg førte i stadige Sindsbevægelser, som næredes af lutter Jobsposter, var mere oprivende end det syntes.