Der udgik Harmoni fra Paul Heyse[I] ; han var fredeligt og rent kunstnerisk anlagt. Men paa et enkelt Omraade var han uforsonlig og stridbar, det var med Hensyn til Spørgsmaalet: Tankefrihed mod Kristenhed. Han betragtede det som en Vanære for den moderne Kultur, at de Dan|135|nede mange Gange forholdt sig mindre frit til vore Dages Folkereligion end dannede Romere paa Ciceros[II] Tid havde forholdt sig til Datidens. Han satte Buddhaismen over Kristendommen i dens Omsorg for Dyrene.
I sin Roman Kinder der Welt gjorde han opmærksom paa den Fare, der truede det ny Tyskland fra den bestaaende og anerkendte Kirkelighed som fra det skinhellige Væsen. Han undgik ikke at genfrembringe en oftere set Variant af Tartuffe-Skikkelsen i sin Lorinser; men Romanen kom netop i det rette Øjeblik, hvor den føltes som en Begivenhed, og den kom dem til Undsætning, der var stedte i Kamp mod den forældede Overtro, der endnu gjaldt for Religion. Jeg for min Del sørgede for at faa den oversat paa Dansk; men Oversættelsen kom til at forvolde mig mange Sorger og megen Tidsspilde. Hegel[III] , der havde paataget sig Udgivelsen, men som nødigt vilde offentliggøre noget, der voldte Gejstligheden Anstød, skræmmedes ved enkelte uforsigtige Ytringer om Bogen, der var faldne fra aabenmundede Tilhængere af den nye Retning. Oversætteren, en ung begejstret Nordmand, viste sig, ikke at være Arbejdet voksen og maatte opgive det midti. Og imens udgav, trods Heyses[IV] Protest en anden dansk Forlægger en konkurrerende Oversættelse. – Hvor dogmatisk Tankegangen dengang var, kan maales paa den Opsigt, Bogen i Danmark saavel som i Norge gjorde ved sin Aandsretning, og paa de platte Beskyldninger, en Faust-Oversætter i Norge rettede imod den.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.