|132| 7.

Af Venskab for mig lærte Heyse^[I]Paul Heyse (1830-1914): tysk forfatter. Fik nobelprisen i 1910. sig Dansk.

Han satte sig ind i mine hjemlige Forhold og mente, jeg ikke havde nogen Udsigt til Sejr, med mindre jeg kunde danne et Parti, om saa fra først af kun paa et Dusin Mennesker, der stod fast om en Fane. For mig ganske ene troede han det ikke muligt at føre en Kamp mod den Magt, mod hvilken efter Heines^[II]Heinrich Heine (1797-1856): tysk forfatter og lyriker. Fra 1831 bosat i Paris. Ord »selv Guderne kæmper forgæves«. Men han fandt med Rette Partisansen meget svagt udviklet hos mig. – »Du er«, sagde han, »for trodsig til at bruge de smaa demagogiske Midler og til at gøre dig gemen med de Gemene. Men du maa gøre det, ifald du vil stifte Parti. Saadan talte vise Mænd jo allerede til Coriolan; men han forblev den, han var, og vi føler med ham; al Sandhed er af aristokratisk Natur, selv om den gælder de Arbejdende og Nødlidende.«

En Oprejsning overfor de nedsættende Domme i Danmark fandt jeg langt mer end i den tyske Kritiks velvillige og anerkendende Udtalelser i Paul Heyses^[III]Paul Heyse (1830-1914): tysk forfatter. Fik nobelprisen i 1910. private Domme. Da jeg sendte ham anden Del af Hovedstrømninger, skrev han: »Min første Dom er stadfæstet. Jeg kender ingen Skribent, hvis Esprit saaledes i hvert Øjeblik forbliver Karakter, og hos hvem der er saa lidet Overskud af Formen udover Indholdet, saa ringe Eftergivenhed overfor Stilkunster og dog saa megen Glans og Effekt.« Da han læste det første Udkast til min Lassalle, skrev han: »Her finder jeg din arte che studia di non parere, din lødige Prunkløshed, din Kunst at tale under fire Øjne med Læseren og samtidigt til Alverden, denne slanke, redelige og dog bøjelige Stil, af hvilken Pointerne springer ud med en saa stilfærdig Naturkraft som Knopperne af Grenen – kort sagt Alt, hvad der |133| ved Anlæg og ved alvorligt Arbejde er dit og hvad der er saa sjældent som Foreningen af Slange-Klogskab og Due-Enfold.«