I den første Halvdel af September rejste jeg til Tyskland. Jeg tog lige ned til Henrik Ibsen[I] i Dresden og blev en Maanedstid sammen med ham.
Imidlertid fik jeg paa Rejsen uventet Følgeskab. Paa Stettinerdamperen opdagede jeg M. Goldschmidt[II], hvem hans Forlægger, Boghandler Høst[III], fulgte ombord. Paa Goldschmidts[IV] Opfordring nærmede Hr. Høst sig og forestilte os for hinanden, som havde vi aldrig set hinanden før. Neppe begyndte Skibet at gaa, før Goldschmidt[V] begyndte at krese om mig som Katten om Grøden, sigende saa et, saa et andet lille Ord med største Venlighed; han gjorde mig f. Eks. opmærksom paa, at min Fader havde ventet paa Bryggen for at hilse paa mig endnu engang, hvad jeg oversaa. Efter kort Tids Forløb satte han sig hos mig, gik frem med stor Forsigtighed, gjorde ikke ringeste Hentydning til noget tidligere Mellemværende, lod saa det rolige Forhold vige for et ligefremt, det ligefremme for et hjerteligt og endelig dette for et aldeles kammeratligt.
Først spiste vi sammen, saa begyndte han lange Samtaler om sine Kæpheste, Nemesis, ægyptiske Forestillinger om Nemesis o. s. v. Han gjorde sig stor Umag for at synes |96| simpel, ærlig, vakker, brav, Egenskaber, han mærkede, jeg satte Pris paa, lod saa falde en Ytring af den dybeste Foragt for Rudolf Schmidt[VI], talte derefter om at han aldrig kunde bære Nag, De og jeg, jeg og De, i det Uendelige.
Han udtrykte sig elskværdigt og med Originalitet, glemte ikke at vise sig opmærksom og forekommende. Da jeg med mit angrebne Ben ikke godt kunde taale at staa, løb Goldschmidt[VII] og hentede mig en Stol, der blev anbragt midtskibs hvor vi saa sad længe i en forrygende Storm, indtil Bølgerne gik over Skibet og blandede deres Vand i vor Filosofi.
Goldschmidt[VIII] talte om Grundtvigs[IX] Begravelse, Bjørnsons[X] Optræden og Tale ved den, om hvor misundelsesværdigt det var, som han at have en hel Menighed i Danmark, den grundtvigianske, og at høre saaledes til, uden et Krav i sin Sjæl, der gik ud over hvad Omgivelserne tænkte og vilde have sagt. Han selv havde tænkt paa Grundtvig i sin Fortælling om den Mand, der var stor for alle dem, der havde drukket af Byens Brønd. Han holdt meget af Bjørnson[XI], oprigtigt; men han mente, at Henrik Ibsen[XII] ved sine seneste Arbejder Brand og Peer Gynt havde overfløjet ham. Ibsen[XIII] kendte han ikke personligt, havde aldrig set ham. Men han kendte de Unge, der havde sluttet sig til mig. Holger Drachmann[XIV] havde desværre glemt at tegne noget Ægyptisk til ham i British Museum, som han havde lovet ham til Brug for Nemesisstudier. Om Vilhelm Møller[XV] talte han med Velvilje. Han betegnede ham skemtende som »den sande Neger, kun vel tilpas i Sværten«. Kom dernæst ind paa Forholdet mellem Danmark og Prøjsen og ytrede, ikke uden Skarpsyn: »Det tager sig jo ud, som om de hjemme gik op i Had og Forbitrelse mod Tyskland. Prøjserne behøvede kun at give os et godt Ord, række os den lille Finger, saa faldt de derhjemme dem rørte om Halsen.«
Derpaa sagde han flygtigt: »Jeg véd, at De har skrevet |97| om mig, og ugunstigt; men det rører mig ikke; jeg har ikke læst det, læser overhovedet aldrig hvad der skrives om mig.« – Det stemte jo med god Verdenstone, at Goldschmidt[XVI] vilde undgaa Ordstrid med mig om en mer end tre Aar gammel Artikel; men som Ordene faldt, smagte de mig ikke; thi jeg vidste med fuld Bestemthed fra Vilhelm Møller[XVII], baade at Goldschmidt[XVIII] havde læst min Artikel og i hvilke Udtryk han havde givet sin Vrede og Misfornøjelse tilkende. – Jeg var ikke saa uerfaren, at jeg noget Øjeblik troede, Goldschmidt[XIX] havde tilgivet mig saa skarpe kritiske Udtalelser. Men jeg følte, han gjorde en oprigtig Bestræbelse for at glemme sit gamle Nag, og han havde jo flere Gange tidligere søgt mig. »Jeg er«, sagde han, »tiltrukket af Deres forbausende Barnlighed. Det Ejendommelige ved Deres Ansigt er Udtrykkets uafbrudte Skiften; det Ejendommelige ved Deres Væsen er dette overraskende Barnlige.« – Han gav sig næste Dag neppe Tid til at gøre Toilette, saa »interessant« fandt han mig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
