Det blev en anstrengende Kørsel fra 7 Morgen til 1 Nat fra München til Dresden. Om Eftermiddagen kom en højst pudsig Sachser ind i Vognen til mig og underholdt mig ustandseligt. Han forsøgte end ikke at tiltale mig paa Tysk, talte Fransk til mig og udtrykte den lidenskabeligste Medfølelse med Frankrig. »Ma pauvre Paris! Je suis très ami avec tous les Français.« Han havde i Dresden forestillet sin Kæreste for de fangne Zuaver; hadede Prøjserne, ønskede dem alt Ondt. Om jeg nogensinde havde kendt Kærlighed? Han kendte den, han var frygteligt forelsket.
Jeg spurgte ham, om han kunde anbefale mig et Hotel i Dresden. Det kunde han; han kendte det bedste, der fandtes; han fortiede for mig, at det laa i den nye Bydel, hvor man aldrig tager ind. Vi skiltes ved Ankomsten. Da jeg naaede Hotellet, blev jeg ikke lidet forundret ved at se min indfødte Dresdener staa i Porten. Han var selv Hotelværten. – Jeg har sjældent boet i et ubekvemmere indrettet Hotel.
Heller ikke i Dresden var der Tale om andet end Troppernes Indtog; men her havde man det bag sig. Hele Byen var endnu behængt med Blomsterkæder og dækket med Indskrifter. Statuer, Æresporte, Bismarck[I] og Moltke[II], Moltke[III] og Bismarck[IV].
Ved Opgangen til Galleriet stødte jeg paa Julius Lange[V]. Vi kunde næsten ikke se paa Malerierne, til saa vidtløftige Samtaler forfaldt vi; det var jo halvandet Aar siden vi havde set hinanden. Det Første, Lange[VI] sagde til mig, var iøvrigt, at jeg burde holde Forelæsninger til Efteraaret og at jeg vilde faa mange Tilhørere.
Jeg gik ud til Henrik Ibsen[VII]. Da jeg nærmede mig Huset, der laa i en Allé, Dippoldiswaldaerstrasse, opdagede jeg ham, der var let kendelig efter Portrætet, liggende ud |56| af Vinduet i Skjorteærmer. Men da jeg traadte ind, havde han taget en Fløjels Jakke paa. Han knugede mig til sit Bryst, saa jeg nær havde tabt Vejret. Jeg fandt ham smuk. Han havde en Pande uden Lige, klare Øjne, langt lokket Haar. Vi talte straks to, tre Timer sammen, en Del om hans Arbejde, om vore Kaar hjemme, angaaende hvilke vi stemte overens, ogsaa en Del om mig.
Jeg gik paany med Lange[VIII] paa Galleriet, og gik igen til Ibsen, der tog mig med til det smukt beliggende Waldschlösslein, hvor vi spiste og drak Øl. Han meddelte mig de Forsøg, Bjørnson[IX], som da var mig gram, havde gjort for at faa Ibsen[X] til at undgaa al Forbindelse med mig, og viste mig de paagældende Breve; meget beklagede han sig ogsaa over den paatrængende Iver, Redaktionen af Ide og Virkelighed havde udfoldet for at faa ham til Medredaktør. Rudolf Schmidt[XI] havde skrevet ham seks, syv Breve til i den Anledning og paadraget sig et yderst bidende Svar, der er udeladt af de Ibsenske Breve, som i hans sidste Leveaar udgaves.
Ibsen[XII] talte en Del om nordiske Kulturforhold og nordisk Poesi. For ham som for mig var hele vor Dannelse forældet, laa bagud for den i Europas Hovedlande. For Stortingets Bønder var endnu Mallings[XIII] Store og gode Handlinger en passende Læsning. Om dansk Digtning talte han uden Begejstring. For Heiberg[XIV] havde han betydelig Respekt, havde ogsaa i sin Tid givet ham Ret i hans Polemik overfor Hebbel[XV] og andre; nu tvivlede han paa Heibergs[XVI] Ret, da han havde modtaget nye Indtryk fra Udlandet. Om Henrik Hertz[XVII] dømte han køligt; det var gaaet ham nær, at man havde fundet Lighed mellem Gildet paa Solhaug og Svend Dyrings Hus. Ninon led han ikke; den var fransk. Da jeg leende tog til Genmæle og paastod, der gaves ikke noget, som var mindre fransk, undrede han sig meget.
|57| Den eneste danske Digter, han rigtig følte med, var Bredahl[XVIII]. Paa Spørgsmaalet, om han ikke holdt meget af Runeberg[XIX], særlig Elgskytterna, svarte han forfærdet: Den er jo i Heksameter, hvor er det muligt at udtrykke et moderne Indhold i den konventionelle Form!
Ibsen[XX] var meget misstemt overfor Ploug[XXI] og Grundtvigianerne, men rig paa Planer og Forhaabninger, desuden i høj Grad krigersk til Mode. »Ærgr De de Danske, saa skal jeg ærgre Nordmændene«, var de sidste Ord, han ved Afskeden smilende tilraabte mig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
