I Florents havde jeg paa Hotellet gjort Bekendtskab med en ung Dansk, ved Navn Hannibal Sehested[I], Stamherre til et Gods, senere Conseilpræsident; han fik Lyst til at rejse med mig til Bologna, og vi saa Byen sammen.
Vejen fra Florens til Bologna var uinteressant paa Grund af de mange Tunneler, der var borede gennem Apenninerne. I de lyse Mellemrum saas Bjergene og deres grønne, frugtbare Skraaninger med lange dybe Dale. Hvor pudsigt, at den danske Folkevise sang saa bevægeligt om de dybe Dale, og saa var der næsten ikke en dyb Dal i hele Danmark. Jorden her var saa rig, at det mylrede op ad den, men saa slet dyrket, da den hverken gødedes eller laa brak, at den ikke indbragte Tyvendedelen af hvad den kunde. Og saaledes overalt i Italien. I Sorrento sagde en gammel klog Neapolitaner til mig: Man dyrker her Vinen som paa Noahs Tid.
Bologna viste sig at være en By, i hvis Ydre jeg for min Del aldrig kunde blive forelsket. Den havde et Præg af Ærværdighed og Ælde, og virkede meget ejendommeligt, idet alle Fortovene var Buegange, høje, hvælvede, der hvilte paa smukke Søjler eller simple Piller, saa der fandtes overalt en dækket, gennembrudt Spadseregang, skærmet mod Vogne, i Ly for Sol og Regn. Men da disse Gader, der i |37| Kraft af Buegangene næsten ikke kunde skelnes fra hverandre, førte ud til andre Buer og disse atter til andre, fik Byen noget Ensformigt og Indespærret over sig. Man følte sig, naar man kom fra Havbyer som Napoli eller Flodbyer som Pisa og Florents eller Bakkebyer som Siena, ligesom indeklemt, smægtede efter en Plads eller Have, hvor man kunde trække frisk Luft i fulde Drag, se Horisonten, omspænde Himmelbuen med Blikket. Byens Pladser var vel i og for sig rummelige, men i Forhold til dens Omfang for trange. Den store Plads, med en smuk Fontæne af Jean de Bologne[II], var omgivet af gamle Paladser og begrænsedes paa den ene Side af en graa, ældgammel Kirke. Den var et Slags Mercato, bedækket med Boder. Pladsen var livlig som et stort Provinscentrum; men den genlød ikke af Skrig eller Latter; man talte, man handlede, havde travlt og gik rask – Sydens guddommelige Dovenskab og Larmglæde tabte sig i det Fjerne.
Den gotiske Kirke var rummelig, fast og alvorlig, dens Kunstværker betydede ikke stort. Duomen gjorde samme Indtryk som San Petronio; den var klar, fornuftig og kold. Intet var den fjernere end Sværmeri; et enkelt stort Midterskib; de bare Vægge, ingen Søjler. En Kirke maatte efter min Opfattelse se ud som var den bygget i et helligt Delirium; denne Kirke var sat; ingen glødende Bønner havde farvet dens Vægge, ingen hede Taarer brændt dens Gulv. Dens Prækestol var uden Fantasi; dens skaldede Isse havde aldrig rummet nogen Galskab; den havde aldrig været ung. Den er nemlig ikke gammel, men opført 1610, hvilket vel i Kjøbenhavn vilde være Alderdom, siden Rosenborg anses for et gammelt Minde, men her ingenting var, eftersom her fandtes en Kirke som San Stefano, der grundedes i det femte Aarhundrede og virkeligt var mærkværdig, sammenbygget |38| som den var af syv forskellige Kirker, liggende i forskelligt Plan.
Paa en Plads, ikke langt fra Byens Midtpunkt stod de to skæve Taarne, det ene svimlende højt, det andet tidligt afbrudt, fordi det hældede altfor stærkt, to blotte Særheder, opførte af gemene Mursten, der ikke kunde nævnes sammen med det ædle Kunstværk i Pisa.
Befolkningens Type mindede om Roms; denne Provins kaldtes jo ogsaa Romagna, forhen Emilia, og var pavelig Ejendom. I Kvindernes Dragt var der en Tilnærmelse til Milano; dog bar de sjældnere det gennemsigtige Slør end et lille sort Sjal om Hovedet, der fæstedes med Kammen til Nakkeknuden; Hatte saas lykkeligvis ikke. Disse Kvinder smuttede ikke som Firben lig Milaneserinderne, dansede ikke ned ad Gaden som Firenzes Damer, svævede ikke som Neapolitanerinderne, men gik som Romerinderne, svang Benet ud fra Hoften og satte Foden fast i Jorden. De syntes besjælede af en solid, alvorlig ment Sanselighed og koketterede dygtigt.
Universitetet fængslede, baade den nuværende Bygning og den gamle, det verdenshistoriske Universitet. Hvor mange unge Danske havde ikke studeret her lige fra Valdemarernes Tid og Middelalderen igennem!
I Bolognas Akademi saa jeg til min Harme Thorvaldsens[III] Basrelief Priamus, der udbeder sig Hektors Lig udstillet som Medlemsarbejde med Underskrift Giungi Andreas Vennuchi 1829 – et frækt Tyveri. Saaledes tabte det Danske sig mellem det Fremmede her som allevegne.
Over Byen lagde sig fra Universitetet et vist Skær af Kundskab og Lærdom. Man kaldte den »den lærde«, og den havde til Valgsprog Bononia docet.
Man mindedes dette Motto, naar man gik Bolognas Museum og Kirker igennem. Thi dens Malerkunst var den |39| lærde Malerkunst. Medens i Italiens andre Byer den ene Maler kendte lidet til andre, medens Leonardo[IV] brød frem fra Milano, Michelangelo[V] fra Florents, Correggio[VI] som et Lyn slog ud fra Parma og Tizian[VII] søgte al sin Næring i Venedig, havde Brødrene Carracci[VIII] kendt al Italiens Kunst og vilkaarligt valgt sig en Stil, efter at have mikset og blandet Raffael[IX] med Guido[X], Giulio Romano[XI] med Correggio[XII]. Derfor var deres Kunst saa kold, talte kun til Hovedet.
Jeg havde haabet, i Bologna, at faa det Spørgsmaal besvaret, om den unge melankolske Mand i Louvres Salon carré var af Francia[XIII] eller ikke; thi man havde sagt mig, at kun her kunde man lære Bolognas eneste originale Maler at kende. Men han var her den samme gode og fromme, gammeldags, stive og tørre Kunstner som andensteds. Jeg kunde aldrig tro ham i Stand til Fremstilling af det dæmoniske Tungsind, som drager Beskueren til Portrætet i Louvre.
Bologna er forblevet i min Erindring, som det første Indtryk gav mig den: en tung, provinsiel Storhed, ærværdig ved Ælde, frastødende ved Enstonighed; rig paa historisk Interesse, fattig paa frisk Skønhed, manglende Havets, Flodernes og den høje Beliggenheds frie Synskres – gammel Lærdoms og en lærd, uoprindelig Kunstskoles Sæde.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
