En heftig Kærlighed til Correggio[I] og Længsel efter at se hans Værker, hvor de findes i størst Antal, drev mig til Parma.
Jeg ankom til Byen ved Nattetid; ingen Gas, ingen Omnibus fra noget Hotel. En Lastdrager travede med min Vadsæk paa Ryggen gennem brede, gravmørke, øde Gader med Buegange forbi store Paladser, til vi efter en halv Times hastige Gang naaede Hotellet. Dagen før min Ankomst havde dall’Ongaro[II] afsløret Correggios[III] smukke og smukt anbragte Statue paa Torvet. Jeg granskede først de to Kupler i Katedralen og San Giovanni Evangelista, dernæst den indsmigrende Udsmykning af Nonneklostret San Paolo. I Museet, hvor jeg noget nær var den eneste Besøgende, studerede jeg Correggio[IV] med saa megen Lidenskab |357| og saa ivrigt optegnende mine Indtryk, at jeg for ikke at spilde Tid, lod Vogterne købe mig Frokost og fortærede denne, som bestod af Brød, Ost og Druer, i deres private Lejlighed der. De var vakre og imødekommende, og da jeg købte for temmelig mange Penge Fotografier af dem, var de meget gæstmilde. De talte med mig om Politik og lagde deres glødende Had til Frankrig for Dagen*
.Der var andet end Correggio[V] at se i Parma, om han end beherskede Byen for mig. Der var en stor Udstilling af moderne italiensk Maler- og Billedhuggerkunst og Folkelivet i Byen og om den. I Gaderne holdt Vogne fulde af Druer. Fire, fem Karle med nøgne Fødder stampede i en saadan Vogn Druemassen; et Trug førte fra Vognen ned i et Kar, og der løb Saften ud, som ved Gæringen af sig selv udskyder alt Smuds.
Det var smukt i Aftenrøden at gaa rundt ad Byens gamle Volde, og der var livligt i den hertugelige Have. Der sad en Aften italienske Soldater i Klynger. En af dem sang med ypperlig Stemme, en anden ledsagede ham meget kønt paa en Luth; de andre lyttede med anspændt og dyb Opmærksomhed til.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.