Paa Vejen fra Turin til Milano havde jeg for Øje det mægtige Mont Rosa med sin kraftige Snekrop og St. Bernhard, hvorover Bonaparte[I] førte sine lasede Soldater. Vi kørte over Majsmarker, gennem Busketter, over Valpladsen ved Magenta. Fra Læsning af Beyle[II] medbragte jeg Forestillingen om Milano som den skønne, frie Livsglædes By. Blot at opnaa Skuet af den var Lykke. Og jeg nød den, |356| Kuppelgalleriet, Domen, fra hvis Tag jeg straks efter Ankomsten saa ud over Byen, som laa der skinnende under en ren, mørkeblaa Himmel. Om Aftenen i den offenlige Have glædede jeg mig ved de milanesiske Kvinders Skønhed. De indfødte Damer bar dengang endnu ikke Hat, men en sort Knipling om Hovedet. Deres Kjole stod aaben foran, saa Halsen var blottet til midt paa Brystet. Kvindetypen slog mig. Ranke Kvinder, midieslanke; fine, fordetmeste blottede Hænder; Ansigtet aflangt, Øjenbrynene aldeles regelret hvælvede; Næsen smal, velformet med lidt udad- og opadbøjede Næsevinger – Leonardos[III] og Luinis[IV] Modeller.
Nadveren i S. Maria delle Grazie og Tegningerne paa det ambrosianske Bibliotek bragte mig Leonardo[V] nærmere end jeg havde kunnet komme ham ved Hjælp af Afbildninger; jeg fik fat paa det rette Udtryk i Nadverens Kristus-Aasyn, som Afbildningerne ikke kan undgaa at forvanske.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
