Græsseligt langsomt med mange Forsinkelser sneglede – »paa Grund af Krigen« – Toget fra Genf sydpaa sig |353| sig afsted. Mellem de Rejsende var en veltalende italiensk Murermester, der kom fra Lyon, en gammel Garibaldist, hvis Livs store Begivenhed var, at Garibaldi[I] engang havde spist Frokost ene med ham i Varese. Han opbevarede i sit Hjem som en Helligdom det Glas, af hvilket Generalen[II] havde drukket. Han var meddelsom, hjælpsom, gav alle at spise og drikke af sit Forraad. Andre Rejsende fortalte, at de i fulde tolv Timer havde maattet staa i Venterække foran Billetudsalget i Paris for at komme bort fra Byen.
Toget gik forbi det Sted, hvor Rousseau[III] boede hos Fru de Warens[IV]. I et officielt Værk over Savoyen, forfattet af en Præst, havde jeg da nylig læst en Affærdigelse af Rousseau[V] som Bagvasker af sin Velgørerinde. Det saa derefter ud som om idetmindste Rousseaus[VI] Hukommelse undertiden havde slaaet ham forbausende fejl. Saaledes paastodes det, at den Claude, hvorom han taler, slet ikke mere levede paa den Tid, da han skulde have været i Fru de Warens’[VII] Gunst.
Vi foer forbi franske Frivillige i Bluser med røde Kors; de raabte og var i lystigt Humør. Forbi sumpede Egne, hvor der langs Vejen sad talrige Kretinere med deres stygge Poser under Hagen. Endelig kom vi – flere Timer for sent – til St. Michel ved Foden af Mont Cenis; Klokken var 4 om Eftermiddagen, Træthed begyndte at indfinde sig; thi jeg havde været oppe siden om Morgenen Kl. 4. Kl. 5 begyndte Opstigningen under frygtelig Stønnen af Lokomotivet; alle Rejsende pressedes sammen i tre usle Smaavogne; thi det lille Lokomotiv kunde ikke trække flere. Unge glade franske Piger jublede over at skulle se »Italiens skønne Himmel«. Her var den ikke synderligt skøn; Vejret var vildt og skyet, passede til Afgrunden og Bjergskrænten. Men ud paa Natten blev Rejsen over Mont Cenis underfuld. Højt oppe paa Bjerget lyste Maaneskinnet i Bjergsøen. Og fra |354| en Klippetinde beherskede Fæstningen Bramans med syv vældige Forter Vejen.
Lokomotivet holdt en Time af Mangel paa Vand. Af den Grund maatte vi blive liggende i den lille italienske By Susa (i en herlig Dal under Mont Cenis), da Toget til Turin var gaaet for tre Timer siden. Susa var den første italienske By jeg saa. Da Toget næste Morgen løb ind paa Banegaarden i Turin, raabte en Flok italienske Soldater, som stod der: »Leve Prøjseren!« og vinkede til mig. »Hvorfor raaber De?« spurgte jeg en ung Turiner, med hvem jeg havde havt lange Samtaler. »Det er en Ovation, man bringer Dem«, svarte han. »Man er henrykt over Prøjsernes Sejre og tror, De er Prøjser, paa Grund af Deres blonde Skæg.«
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
