I Genf naaede den Meddelelse mig, at jeg – tiltrods for et Løfte, Hall[I] som Minister havde givet Hauch[II], der ansøgte for mig – ingen Rejseunderstøttelse havde modtaget af Kultusministeriet. Paa fornyet Forespørgsel havde Hall[III] svaret: »jeg har givet saa mange hele og halve Løfter, at jeg umuligt har kunnet huske eller holde dem.« Denne Skuffelse ramte mig temmelig haardt; jeg havde i Alt kun omtrent 900 Kroner tilbage og kunde ikke blive mere end ni Uger borte endnu, uden at sætte mig i Gæld, jeg som havde regnet paa endnu at blive Aar og Dag i Udlandet. Omstændigheder, hvorover jeg ikke var Herre, tvang mig senere til alligevel at blive næsten endnu et Aar fraværende. Men det kunde jeg da ikke forudse, og Raad dertil havde jeg ingenlunde. Flere af mine Bekendte havde havt store ministerielle Understøttelser; Krieger[IV] og Martensen[V] havde paa ét Bræt skaffet Heegaard[VI] 4000 Kroner, da han ønskede at komme bort fra Rasmus Nielsens[VII] Indflydelse. Det forekom mig, at Vægringen ved at give mig Noget varslede ilde for min forhaabede Ansættelse i Danmark. Ved min Pen kunde jeg paa Rejsen som ellers kun tjene yderst lidt; det blev ti Kroner for tre Folioblade, og da jeg ikke følte mig i Stand til under Rejselivets Uro at skrive noget, der duede, gjorde jeg end intet Forsøg derpaa. Med en Art Rædsel tænkte jeg, der havde belavet mig paa en længere Rejse, der skulde bringe mig ud af de gamle Folder, paa min tidligere, snevre Livsførelse i Kjøbenhavn. Alle de gamle Folder viste sig i Frastand for mig som Folderne i en Spændetrøje.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
