16.

Den 5. Juli saa jeg for første Gang Stuart Mill^[I]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. . Han var Aftenen forud paa Gennemrejse fra Avignon kommen til Paris, og opsøgte mig uanmeldt i mit Værelse, Rue Mazarine, blev to Timer hos mig og erobrede mig. Jeg var lidt skamfuld over at modtage saa stor en Mand i saa ringe et Rum, men mere stolt over, at han ansaa det for Umagen værd at lære mig at kende. Ingen fransk Videnskabsmand havde talt med ham; faa Dage forud havde Renan^[II]Ernest Renan (1823-1892): fransk religionshistoriker og filosof. Professor i hebraisk ved Collège de France. til mig beklaget, at han aldrig havde set Stuart Mill^[III]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. . Da Mill^[IV]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. ikke havde personlige Bekendte i Paris, var jeg den eneste, han der besøgte.

At tale med ham var en Oplevelse. Betegnende for ham syntes mig straks, at medens de franske Skribenter alle var paastaaelige, hørte han med Opmærksomhed paa Modgrunde; kun med Hensyn til sin Holdning i Kvindesagen fandt han sig ikke i Modsigelse og overøste sine Modstandere med Foragt.

Mill^[V]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. var vistnok i Datiden blandt Europas betydelige Mænd den største Beundrer af fransk Historie og Aandsliv, som fandtes udenfor Frankrig; men han tilhørte dog en helt anden Type end Franskmændene, ogsaa end dem, jeg satte højest. De var omfattende Aander, dristige og solide som Taine^[VI]Hippolyte Taine (1828-1893): fransk historiker, litteraturforsker og æstetiker. , eller dristige og smidige som Renan^[VII]Ernest Renan (1823-1892): fransk religionshistoriker og filosof. Professor i hebraisk ved Collège de France., men var kun Aandens og Tankens Mænd uden Forhold til Livets praktiske Side. De var ikke egnede til personlig Handling, følte ingen Trang til umiddelbar Indgriben.

Med Stuart Mill^[VIII]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. var det anderledes. Skønt han i højere |310| Grad var Tænker end nogen af dem, var hans Dristighed ikke af rent teoretisk Art. Han vilde umiddelbart omforme. Ingen af hine Franskmænd manglede Fasthed; tillempede de end af et og andet Hensyn deres Udtalelser noget, saa var deres Grundanskuelse dog dannet hensynsløst; men deres Fasthed laa i Forsvaret, ikke i Angrebet; de vilde hverken udskamme eller opægge; de hørte snarere hjemme paa Katedret end paa Tribunen. Mill’s^[IX]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. Fasthed var forskelligartet, staalhaard, kendte hverken i sit Væsen eller i sit Udtryk til Hensyn, og den gik angrebsvis tilværks. Han bar ikke et Kyrads, men et Glavind.

Netop derved traadte mig her for første Gang i mit Liv personligt i Møde en Skikkelse, der levendegjorde det Ideal, jeg havde dannet mig af det store Menneske. Dette havde to Sider, Begavelsen og Karakteren, Evnerne og Ubøjeligheden. Hvad der hidtil var mødt mig af store Personligheder, Kunstnere og Videnskabsmænd, var Mændene med de rige Evner; endnu havde jeg ikke truffet den Personlighed, der med dem forbandt den store Karakter. – Kort før min Afrejse havde jeg sluttet Forordet til en Samling Kritiker med Ordene: Mit Løsen har været: »Saa bøjelig som muligt, naar det gælder om at forstaa, saa ubøjelig og ligefrem som muligt, naar det gælder om at tale«, og jeg havde betragtet dette Løsen som mere end Mottoet for en Smule Literaturkritik. Nu mødte jeg den storladne Ubøjelighed paa Ideernes Vegne i Menneskeskikkelse, og blev grebet deraf for hele Livet.

Saa lidet jeg var anlagt til praktisk Politiker eller overhovedet til anden Virksomhed end den ideelle, saa langt var det fra, at jeg nogensinde havde betragtet mig selv som Æmne til en blot Lærd, en Underholdningsforfatter, en Literaturhistoriker eller deslige. Jeg følte mig som anlagt til en Handlingens Mand. Men de Handlingens Mænd, jeg hidtil |311| var truffet paa, havde frastødt mig ved deres Ideløshed. De saakaldte praktiske Mænd i Hjemmet, Jurister og Rigsdagsmænd, sad ikke inde med nogen Grundsum af nye Tanker, de vilde virkeliggøre; de var behændige Folk med Kendskab til de nærmeste Forhold, ikke Aander, og de satte sig kun ganske nærliggende Maal. I Mill^[X]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. lærte jeg endelig den Mand at kende, hos hvem Handlekraften, det Urostiftende og Gennemførende, ganske var stillet i nye Samfundstankers Tjeneste.

Han var da 64 Aar gammel; men hans Hud var frisk og klar som et Barns, hans stærkt mørkeblaa Øjne unge. Han talte lidt stammende og over Ansigtet løb jævnlig nervøse Trækninger; men der laa høj Adel over hans Væsen.

For at forlænge vor Samtale, tilbød jeg at følge Stuart Mill^[XI]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. til Windsor Hotel, hvor han var taget ind, og vi tilbagelagde Vejen tilfods. Da det dog var min Agt i de Dage at rejse til England, tilbød Mill^[XII]John Stuart Mill (1806-1873): britisk filosof og økonom. mig at tage til London med ham. Jeg afslog det for ikke at misbruge hans Godhed; men fik en Indbydelse til jævnlig at besøge ham i England, som jeg snart i rigt Maal benyttede mig af. Et Par Dage derefter var jeg i London.