Et lærerigt Sted, selv for en Lægmand, var Arkiverne, fordi man der paa den mest underholdende Maade kunde gennemgaa hele Frankrigs Historie ved Hjælp af de udstilte Haandskrifter fra de ældste Papyrusruller til Pergaments- og Papirstiden. Der saa man Aktstykker fra Lensmands- og Præstesammensværgelser under Merovinger og Capetinger, Filip Augusts[I] og Ingeborgs[II] Skilsmisse-Dokument, Breve fra Middelalderens og Enevældens mærkeligste Personligheder. Revolutionstiden, Republiken og det første Kejserdømme blev |305| her særligt levende for En. Der var Karl den Stores[III] Navnetræk ridset gennem Blik, og Robert af Paris’es[IV], blevet til paa samme Maade, Ludvig den Fjortendes[V] og Molières[VI], Frants den Katolskes[VII] og Maria Stuarts[VIII]. Der var Skrivelser fra Robespierre[IX] og Danton[X], Pengeafkrævninger og Dødsdomme fra Rædselstiden, Charlotte Corday’s[XI] sidste Breve fra Fængslet og Napoleons[XII] Originalhaandskrifter fra St. Helena.
For første Gang saa jeg i Juni Maaned de aarlige Væddeløb ved Longchamps. Pragten var stor. Vel fra Kl. 2 til Kl. 6 kørte uafbrudt fem til seks Rækker Vogne ved Siden af hinanden ad Champs Elysées; der var Tusinder af Loretter (som man dengang sagde) i lyse Silkedragter, bedækkede med Diamanter og Ædelstene i blomstersmykkede Vogne. Kuskene og Tjenerne bar pudrede Parykker, hvide eller graa, havde Silkestrømper og Knæbenklæder og i Knaphullet en Blomst, der svarede til Liberiets Farve og til de Blomster, der hang om Hestenes Øren. Adskillige Vogne var uden Buk eller Kusk, men forspændte med fire Heste, der redes af Jokeyer i grønt Atlask eller højrødt Fløjl med hvide Fjær i Baretten.
Den eneste store Demimonde-Dame, af hvem jeg hidtil havde set et Glimt, var den berømte Madame de Païva[XIII], som havde et lille Palæ ved Siden af det Hus, hvor Maleren Frølich[XIV] boede i Champs Elysées. Hendes Forbindelse med Grev Henckel[XV] v. Donnersmark tillod hende at omgive sig med fyrstelig Rigdom, og til Prinsesse Mathildes[XVI] Harme satte Mænd som Gautier[XVII] og Renan[XVIII], Sainte-Beuve[XIX] og Goncourt[XX], Saint-Victor[XXI] og Taine[XXII] sig ved hendes Bord. Disse Damer her var yngre og skønnere, men socialt af lavere Rang. Herrerne gik om mellem Vognene, sagde uden videre Du til Kvinderne og trykkede deres Hænder, mens Lakajerne sad stive, som om de hverken hørte eller saa.
Dette Væddeløb var det sidste under Kejserdømmet; |306| det er det, som er beskrevet i Zola’s[XXIII] Nana[0001]. For det tredie Løb var Præmien her 100,000 francs. Efter at flere Aar i Træk engelske Heste havde sejret, blev 1870 denne Pris – som i Nana[0002] – vundet af en indfødt Hest, og Jubelen derover var stor; det tilfredsstillede for fuldt Alvor Nationalforfængeligheden.
Dengang stod Tuilerierne endnu, og gerne spadserede jeg i Tuileriehaven henimod Lukketid, naar Vagten trommede Folk ud af den. Det var kønt at høre den Trommehvirvel, der da blev slaaet af to Gardegrenader-Trommeslagere og en Turco. Goldschmidt[XXIV] havde da skrevet sit aandrige og sprogligt fine Stykke Prosa om denne Trommehvirvel og hvad den muligt kunde varsle om: Napoleons[XXV] egen Uddrivelse af Tuilerierne, den franske Herligheds Bukken under for Prøjserne, der en Dag kunde komme og tromme den ud. Men Goldschmidt[XXVI] havde skæmmet det smukke Stykke en Smule ved den Historie, at da han en Dag forsøgsvis vilde trænge sig ind i Haven, efterat Lukkesignalet havde lydt, skulde Zuaven skødesløst have fældet Bajonetten mod hans Bryst med Ordene: »Ne faites pas des bêtises!« Denne Fælden Bajonet var for drabelig i saa ringe Anledning, saa jeg besluttede en Aften, selv at forsøge. Den vagthavende Soldat sagde da blot høfligt: »Fermé, Monsieur, on va sortir«.
Lidet anede jeg, at blot faa Maaneder derefter skulde Kejserinden[XXVII] hemmeligt snige sig ud af Slottet, efter at have mistet sin Krone, og endnu mindre, at kun et halvt Aar senere skulde Tuilerierne under Borgerkrig lægges i Aske for aldrig at rejse sig mer.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
