Naar jeg hidtil var optraadt for Læseverdenen, var det kun som Forfatter af kortere eller længere Indlæg i den filosofiske Drøftelse af Forholdet mellem Videnskab og Tro; forsaavidt de fandt Optagelse i et Dagblad, havde det været som Bladets tungeste Ballast. Jeg havde endnu aldrig skrevet Noget, som den almindelige Læser kunde følge med Fornøjelse, og jeg havde tilmed nødtvungent maattet bruge en god Del uigennemsigtige filosofiske Kunstord.
|222| Nu tilbød Udgiverne af Illustreret Tidende[0001] mig at anmelde det kongelige Teaters Forestillinger i dette Blad, som hidtil ikke havde indeholdt Teaterkritik. Jeg tog mod Tilbudet, fordi det gav mig en forønsket Lejlighed til at ryste Skolestøvet af mig. Jeg kunde her øve min Pen og komme i Berøring med den Del af Læseverdenen, der uden at bryde sig om Filosofi var aandeligt interesseret, og i Virkeligheden gav disse Artikler mig et Afløb for hvad jeg paa dette Tidspunkt kunstnerisk og menneskeligt havde paa Hjerte. De var skrevne anderledes mundtligt end jeg før havde skrevet og end man plejede at skrive i Danmark da, og de skiftede med større Essays som dem om Andersen[I] og Goldschmidt[II].
Betragtede blot som Teaterkritiker havde de ringe Værd. Det kongelige Teater, hvis Glanstid snart var til Ende, var mig temmelig ligegyldigt; og jeg kendte personlig saa godt som Intet til Teatrets Skuespillere, traf højst nu og da Fru Sødring[III], Phister[IV] og Adolf Rosenkilde[V] i Selskab.
Jeg fandt det ganske urimeligt at svinge Ferlen over den enkelte Skuespiller i den enkelte Rolle. Men Formen var mig kun Paaskud. Jeg vilde lægge mit Væsen for Dagen, tale ud om dramatisk og anden Literatur, røbe, hvorledes jeg følte, vise, hvorledes jeg tænkte om alle de Livsforhold, der paa Teatret fremstiltes eller berørtes.
Mine Artikler blev læste med saa megen Interesse, at Illustreret Tidendes[0002] Udgivere forhøjede Forfatterens Honorar til ti Kroner Spalten, hvad for hin Tid var et meget anseligt Honorar. Det viste sig desværre, at jeg ikke desto mindre, naar jeg skrev i Bladet Aaret rundt, ikke kunde drive min aarlige Indtægt derved højere end til 320 Kroner i vore Penge, saa jeg uden et Universitetsstipendium vilde været saare ilde faren og selv med det ikke var overdaadigt udrustet.
|223| Den første Samling af mine Arbejder, som jeg i 1868 udgav under Titlen Æsthetiske Studier[0003], skaffede mig vel en forøget Indtægt, men jeg fik dog for den som for den følgende større Samling Kritiker og Portræter[0004] kun tyve Kroner pr. Ark. Streng Husholdning var nødvendig.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
