Før jeg kunde rejse, maatte jeg have det Flyveskrift færdigt, jeg med Hjælp af Sibbern[I] skrev mod den Nielsen’ske[II] Udjævning af Spliden imellem protestantisk Rettroenhed og videnskabelig Verdensopfattelse og som jeg gav Navnet Dualismen i vor nyeste Filosofi[0001]. Jeg var ikke i nogen Forlegenhed med, hvorledes jeg skulde faa Bogen udgivet. Thi allerede i 1864 havde en høflig, venligt smilende Mand, der forestillede sig som Boghandler Frederik Hegel[III], banket paa Døren til mit snevre Værelse og bedet mig overlade sig til Trykning den Afhandling, jeg havde skrevet til Magisterkonferensen, og helst tillige den, for hvilken jeg havde vundet Universitetets Guldmedalje, iøvrigt hvad jeg ellers maatte ønske udgivet. Da jeg meget forundret havde svaret, at hine Afhandlinger ikke fortjente Udgivelse og at jeg overhovedet endnu ikke ansaa hvad jeg skrev for tilstrækkelig modent til at trykkes, havde Cancelliraad Hegel[IV] først bedet mig lade denne Bekymring være Forlæggerens Sag, saa, da han iagttog, at min Vægring var oprigtig ment, blot bedet mig bringe mit Arbejde, naar jeg selv ansaa Øjeblikket for kommet. Ved denne Lejlighed som ved talrige andre viste den fintmærkende og dristige Forlægger den Sporsans, der gjorde ham til Nordens største. Han tog da nu uden Vanskelighed det lille Skrift og bemærkede blot, at man maatte spile det en Smule ud ved Trykningen for at det ikke skulde synes altfor tyndt.
Endnu før Flyveskriftet var omnævnt i Pressen, var dets Forfatter paa Vejen til Udlandet.
Du kan slå ord fra Brandes' tekst op i ordbogen. Aktivér "ordbog" i toppen af siden for at komme i gang.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med støtte fra Carlsbergfondet • Privatlivspolitik
