20.

Iøvrigt drev jeg mine Studier med Liv og Lyst, læste store Masser af Skønliteratur og fortsatte min Sysselsættelse med tysk Filosofi, idet jeg nu især, dog uden synderligt Udbytte, fordybede mig i Trendelenburg^[I]Friedrich Adolf Trendelenburg (1802-1872): tysk filosof. Professor i Berlin.. Langt flere Tanker satte Gabriel Sibbern^[II]Gabriel Sibbern (1824-1903): dansk filosof. i Bevægelse hos mig ved sin gennemførte Tvivlsaand. Netop i de Dage gjorde jeg dennes Bekendtskab. Gammel før Tiden, skaldet ved Fyrretyveaarsalderen, plaget af Podagra, skønt han altid havde ført det mest afholdende Liv, var Gabriel Sibbern^[III]Gabriel Sibbern (1824-1903): dansk filosof. med sit klare |170| Ansigt, de kloge Øjne og de selvstændige Tanker et frigørende Fænomen. Han havde viklet sig ud af alle danske Fordomme. »Der er endnu meget Flogiston i vor Filosofi«, sagde han gerne. – –

Længe havde jeg ønsket at naa til videnskabelig Klarhed over Sprogets musikalske Element. Jeg havde syslet meget med Metrik. Brückes^[IV]Ernst Wilhelm Ritter von Brücke (1819-1892): tysk læge og fysiolog. Undersøgelser var jo dengang endnu ikke til; men jeg fængsledes af Apels^[V]Johann August Apel (1771-1816): tysk forfatter. Forsøg paa at anvende Noder (Fjerdedels-, Ottendedels-, punkterede Ottendedels og Sekstendedels-Noder) som metriske Tegn og af J. L. Heibergs^[VI]Johan Ludvig Heiberg (1791-1860): dansk forfatter, dramatiker og kritiker. Bestræbelser for at bringe dette System til Anvendelse paa danske Vers. Men Systemet var for vilkaarligt til at der kunde bygges derpaa. Og jeg besluttede da, fra først af for at naa til dybere Indsigt i Versets Væsen, at sætte mig ind i Musikens Teori, der forekom mig at maatte aabne nye Horisonter for Opfattelsen af Sprogets Harmonier.

Med Bistand af en ung Musiker, den senere som Komponist og Koncertmester bekendte Victor Bendix^[VII]Victor Emanuel Bendix (1851-1926): dansk komponist og pianist. , fordybede jeg mig i Generalbassens Mysterier, ja nedskrev den hele Harmonilære. Jeg lærte at udtrykke mig i Musikernes barbariske Sprog, at tale om scala-egne Femklange i Moll, at forstaa hvad enharmonisk Flertydighed vil sige; jeg granskede Stemmeføring, tilladelige og utilladelige Oktaver; men fandt ikke, hvad jeg ventede at finde. Jeg komponerede nogle smaa Melodier, som jeg selv fandt meget smukke, men for hvilke min unge Lærer med god Grund lo mig ud, og af hvilke denne med overstadigt Lune ved Klaveret en Aften parodierede en for et større Selskab. Det var et flovt Øjeblik for Melodiens Ophavsmand.

Nogen Sammenhæng mellem Metrik og Generalbas lod sig ikke finde. Og lige saa lidt fandtes i Generalbassen ubrydelige Love. Den Ukyndige tror, at han i Harmoni|171|læren vil træffe ganske bestemte Regler, der ikke tør overtrædes. Men han gør atter og atter den Opdagelse, at det efter den almene Regel Forbudne under visse Omstændigheder alligevel er ganske tilladeligt.

Han erfarer saaledes, at i Musiken ingen Regel er bindende for Geniet. Og han spørger sig maaske, om der paa andre Omraader er Regler, der binder det.