18.

Det ualmindeligt gunstige Udfald af denne Magisterkonferens henledede i akademiske og andre Krese Opmærksomheden paa mig. Karakteren admissus cum præcipua laude var yderst sjældent tidligere bleven givet. Hauch^[I]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. lagde i sit Hjem sin Tilfredshed for Dagen i de stærkeste Udtryk. Konferensraadinde Hauch^[II]Frederikke (Rinna) Elisabeth Hauch (1811-1896): dansk forfatter. stansede min Farfar^[III]Moses Cohen (1788-1816): dansk silke- og klædeforhandler. Farfar til Georg Brandes. paa Gaden og meddelte denne, at hans Sønnesøn var det dygtigste og kundskabsrigeste unge Menneske, hendes Mand^[IV]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. havde lært at kende under sin Universitetspraksis. Ved et Takkebesøg, som jeg aflagde den gamle Digter^[V]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. efter Eksamen, sagde denne ordlydende: »Jeg er en gammel Mand og maa snart dø; De skal være min Efterfølger ved Universitetet; jeg skal |167| sige det til mange; ja, jeg skal sige det endnu paa min Dødsseng.«

Forunderligt nok sagde og dikterede han det virkelig syv Aar efter paa sit Dødsleje, ganske som han lovede det da.

Ogsaa i Brøchners^[VI]Hans Brøchner (1820-1875): dansk filosof. Professor ved Københavns Universitet. Georg Brandes’ underviser. Hus var der megen Tale om, at jeg skulde være Professor. Jeg selv var mismodig derved, tænkte kun paa Krigen, nærede blot det Ønske at du til Soldat. Hauch^[VII]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. billigede, at jeg gerne vilde være Soldat: Det er bravt af Dem, naar De blot kan taale det. Da Hauch^[VIII]Carsten Hauch (1790-1872): dansk forfatter og zoolog. Professor i nordisk sprog og litteratur i Kiel 1846-49. Fra 1851 professor i æstetik ved Københavns Universitet. fik bekræftet, at jeg kun var 22 Aar (han selv var 73) gjorde han et Hop i Stolen og sagde: »Ja, det er utroligt, at De i den Alder kan være saa vidt.« – Af Professorerne var Rasmus Nielsen^[IX]R. Nielsen (1809-1884): dansk filosof. den eneste, der ikke underholdt mig med akademiske Fremtidsudsigter; men han var den, der gik videst i Anerkendelse: Efter vor enstemmige Anskuelse, sagde han, er De den første af alle de Yngre.

Saa meget mere besluttet var jeg paa, ikke pur ung at lade mig levende begrave i en Professorpost uden at have levet og aandet frit. – Jeg kunde have sparet mig al min Bekymring.